Fri mig fra nye digitale læremidler!

05. DECEMBER 2017  I  By Karin Eckersberg

Moderne digitale læremidler kan en hel masse mere end en flad bog, og skal eleverne drage fordel af det digitale potentiale, så er det afgørende, at læremidlerne bliver implementeret ordentligt i organisationen. Men hvordan får vi tid og overskud til det, når forberedelsen er i bund? Læs mit bud på god implementering der er tæt knyttet til kerneopgaven og fokuserer på didaktik frem for teknik.

Vi kender det alle sammen. De it-programmer, som vi benytter i hverdagen, de opdateres, og brugergrænsefladen ændres, så vi ikke længere kan finde de knapper, vi plejer at trykke på. Eller vi skal have helt nyt økonomisystem, CRM-system, ny læringsplatform eller en sundhedsportal, der kan det hele, altså når vi ved, hvordan… 

Moderne digitale læremidler kan en hel masse mere end en flad bog, og når de hæver sig ud over et banalt træningsniveau og tilbyder funktionaliteter, der støtter læring og undervisning på nye måder, så er det helt rimeligt at sammenligne dem med ny software.

Man kan mene, at det er producenternes ansvar at udvikle intuitive læremidler, som vi bare kan tage i brug – hvor svært kan det være? Men moderne digitale læremidler er ikke enkle ligesom en MobilePay app. Det er ikke sådanne enkle transaktioner af viden, der foregår, og hvis vi vil høste nogle af de gevinster, der er ved digital læring og moderne digitale læremidler, så kræver det, at vi sætter os ind i dem. Ligesom når vi får et nyt økonomisystem, CRM-system, LMS eller en helt ny sundhedsportal…

Jeg har flere gange været med til at implementere nye digitale læremidler og LMS, og jeg ser præcis det samme mønster, som når man får ny software på kontoret. Nogle medarbejdere er nysgerrige af natur, og de begynder med det samme at undersøge mulighederne. Andre er skeptiske og irriteret over at skulle bruge tid på at sætte sig ind i noget nyt frem for at løse kerneopgaven. Og det er især forståeligt på uddannelserne, hvor lærernes forberedelsestid er skåret ned til et minimum.

Måske har du selv observeret nedenstående i en eller anden sammenhæng med ny software:

• vi opdager, at vi ikke kan gøre det vi plejer
• der opstår generel frustration over at få stækket vingerne
• der opstår et spontant ønske om at afvise det nye software
• der indsamles argumenter for, hvorfor vi ikke kan bruge det nye software
• nogen opdager, at vi kan gøre det, vi har brug for bare på en anden måde
• det afføder nysgerrighed – den nye software får alligevel en chance
• vi ser nu ikke kun begrænsninger, men også muligheder i det nye software
• vi overgiver os og bruger tid på at sætte os ind i det nye software
• vi glædes over noget, der er smart i det nye software
• vi behersker det nye software – vi flyver igen

Jeg indrømmer, det er sat en smule på spidsen, men du fanger nok pointen.

Det tager tid, før vi atter kan flyve, og hvordan vi flyver afhænger i høj grad af, hvor godt vi har lært det nye software at kende. Jo bedre lærerne flyver med de digitale læremidler, jo bedre vil eleverne også flyve. Og hvis vi ønsker at drage ordentligt nytte af det væld af fantastiske digitale læremidler, som findes i dag, så er vi nødt til at bruge krudt på implementering.

Jeg var forleden på Viborg Tekniske Gymnasium for at give et oplæg om undervisningsfilm. Lærerne var samlet for at udvikle læringspakker med relevante læringsobjekter til fagene. Samtidig blev de introduceret til deres forholdsvis nye LMS Learnspace. Der var tænkt nøje over planlægningen af forløbet. Der var ikke tale om et LMS teknik-kursus. I stedet var lærernes praksis og kerneopgave – det didaktiske – omdrejningspunkt for at lære det nye LMS at kende. Bare det var sådan alle steder…

Vores motivation er som regel knyttet til kerneopgaven. Når vi oplever, at den nye software støtter os i at udføre kerneopgaven og i særlig grad, hvis vi kan spare tid, slippe for besvær eller oplever, at vores elever opnår bedre resultater, så bliver vi også motiveret til at lære det nye software at kende.

I kølvandet på nye digitale læremidler og LMS’er finder vi ofte både mouseover hjælp, helpdesk, chat, tutorials, webinars og rejsende konsulenter. Og når implementeringen alligevel er svag, så er det ikke kun pga almindelig menneskelig modstand mod forandring, det er i lige så høj grad et spørgsmål om tid og organisering. Og fordi det kommer til at handle mere om teknik end didaktik.

Her følger mine 7 nøglepunkter for en god implementering:

Strategi
De nye læremidler skal støtte opnåelsen af organisationens strategi. Hvis strategien handler om at gå 100% online med al undervisning, så skal nye læremidler/LMS selvfølgelig kunne håndtere online undervisning 100%.

Beslutning
Strategien opfyldes ikke med indkøb af et bestemt læremiddel eller LMS – det ved vi alle. Der skal være en klar beslutning om at tage det nye i brug. Konkrete mål er en uvurderlig hjælp her.

Forankring
Nogen skal have ansvar for implementeringen og sikre at det sker.

Tryghed
Der skal være gode rammer for at lære det nye software at kende. Det skaber tryghed, at lærerne kan gøre de første erfaringer i en sandkasse. Det er også væsentligt, at der er en superbruger i organisationen, som man kan trække på i den første tid.

Tid
Med en forberedelsesfaktor, der er skåret helt ind til benet, så er tid et issue. Det gør det absolut relevant med praksis-implementering.

Praksis-implementering
En implementering, der tager udgangspunkt i medarbejdernes praksis er både meningsfuld, motiverende og effektiv. Det er vigtigt at koble kerneopgaverne tæt til de nye læremidler. Fokus bør først og fremmest være på didaktik og herefter på, hvordan teknikken kan understøtte didaktikken. Det siger sig selv, at det fremmer sagen, når implementeringskonsulenten kender til medarbejdernes praksis.

Opfølgning
Der skal følges op på fremdrift, mål og opnåelse af strategien. Og i hverdagen skal der spørges ind til brugen af de nye læremidler. På den måde fornemmer medarbejderne, at det virkelig er et vigtigt mål at få det nye til at spille.