Hvad ved Piaget om online læring?

24. MAJ 2018  I  By Karin Eckersberg

Hvis Jean Piaget skulle tale ind i en online didaktik, hvad ville han så sige? Hvordan ville han indrette det digitale læringsrum? Piaget er stadig aktuel, og i relation til læring refererer vi i høj grad til hans teorier. Jeg har taget afsæt i Piagets teori om læring og peger her på 5 anbefalinger, når vi går online med undervisning og kurser.

Hvordan vi tager imod ny viden

Hver gang vi tilegner os ny viden, forholder vi den nye viden til de vidensstrukturer, vi allerede har. Murerlærlingen, der lærer om en ny murforbandt, vil  forsøge at integrere den nye viden i de eksisterende vidensstrukturer fx sin viden om opmuring generelt og sin viden om andre forbandter. Det sker uanset, om den nye forbandt præsenteres i et værksted eller i det digitale læringsrum.

Hvis den nye viden umiddelbart passer ind i den lærendes eksisterende vidensstrukturer, så går det let. Han eller hun vil føle sig godt tilpas i situationen, være engageret og gå hurtigt i gang med opgaven.

Hvis den nye viden derimod ikke lige passer ind i de eksisterende vidensstrukturer, så går det ikke helt så let. Her bliver den lærende forundret eller frustreret. I bedste fald anstrenger den lærende sig og får omprogrammeret sine vidensstrukturer, så de kan rumme den nye viden. I værste fald kaster han eller hun håndklædet i ringen.

Piagets teori om læring

Det der er på spil, kan beskrives med Jean Piagets teori om menneskets kognitive udvikling, og den måde vi tilegner os ny viden på (Piaget kalder det at erkende sin omverden). 

Ifølge Jean Piaget lagrer vi vores viden i skemaer (vidensstrukturer). Når vi umiddelbart kan tilføje ny viden i eksisterende skemaer, betegnes det i Piagets teori som assimilation. Når ny viden ikke umiddelbart passer ind i eksisterende skemaer, og den lærende må omstrukturere sine skemaer, betegnes det i Piagets teori som akkomodation.

Mens assimilation styrker et skema, leder akkomodation til ændring og udvikling. Akkomodation er modsat assimilation en krævende og vanskelig proces. Undertiden meget frustrerende.

Når man er under uddannelse, er man i en situation, hvor man hele tiden skal forholde ny viden til eksisterende skemaer, og balancen mellem assimilation og akkomodation har stor betydning for uddannelsesforløbet.

Hvad der er en assimilativ proces for den ene, kan være en akkomodativ proces for den anden. En ny forbandt kan opfattes som endnu en interessant og kreativ mulighed for at udføre arbejdet. Det kan også opfattes som forstyrrende, hvis den lærende er af den overbevisning, at opmuring altid sker på en og samme måde.

One size doesn’t fit all

Når vi laver digital læring, skal vi passe på, at vi ikke falder i one size fits all-fælden. Det er fristende at masseproducere undervisningen og opnå en økonomisk gevinst, og i lyset af dette kan vi komme til at glemme det individuelle perspektiv. Det er her Piaget får os til at vågne op. Viden om assimilation og akkomodation og de lærendes forskellighed kan hjælpe os til at tilrettelægge differentieret digital læring med rum for de lærendes forskellige forudsætninger.

Her er fem råd til udvikling af online læring, som er inspireret af Piagets teori om læring.

1. Forbered de lærende på udfordringer

Vi kan forberede de lærende på akkomodation ved at fortælle dem, at akkomodation er et grundvilkår, når man er under uddannelse. Lav fx en film med information om læringens grundvilkår, som eleven skal se i en introduktionsfase.

2. Assimilation før akkomodation

Vi skaber en god progression, når vi begynder med assimilation og først efterfølgende forstyrrer de lærende med akkomodation. Med assimilation før akkomodation sikrer vi, at der er en god følelse i læringssituationen, når det udfordrende indtræffer.

Tag udgangspunkt i de lærendes forforståelser og det, de allerede ved om emnet. Da det er forskelligt, hvad de lærende allerede ved, kalder det på en åben opgave, hvor der ikke er et fast faktuelt svar, men plads til differentierede, individuelle besvarelser. Det reelle formål med opgaven er mere end svaret. Det handler om at give plads til, at den lærende kommer i tanker om sin viden på området, så der er noget at knytte den nye viden an til.

3. Giv mange eksempler

Når den lærende skal akkomodere, og der evt. er skepsis i forhold til ny viden, så hjælper det ofte med konkrete eksempler, der kan fungere som en slags bevis på, hvordan tingene hænger sammen. Da det som nævnt i mange tilfælde er uforudsigeligt, hvem der akkomoderer hvornår, er det generelt en god idé med mange eksempler, som nemt kan findes frem i det digitale læringsrum.

4. Gentagelser

Når eleven har akkomoderet, så skal det nye skema styrkes, og derfor skal vi slutte af med assimilation. Her kan man stille opgaver, der sikrer en form for gentagelse. Det skal være opgaver, der har en variation i forhold til hovedopgaven i forløbet. Der må på dette tidspunkt ikke komme noget afgørende nyt til læringen, for så skal eleven atter akkomodere, og læringen vil være ny og ‘sprød’, hvis ikke den forankres gennem assimilation.

5. Vær 100% klar med support

Ved assimilation arbejder de lærende fint selvstændigt, men ved akkomodation er det som nævnt udfordrende, og det kan skabe stor usikkerhed hos den lærende. I det digitale miljø, kan det være svært at få øje på usikre og frustrerede elever, og det er ekstra vigtigt med adgang til hjælp.

De lærende skal vide præcis, hvad de skal gøre, når de oplever modstand og har problemer, fx ‘Skrive i chatten’, ‘Ringe til din lærer’ osv. Giv også mulighed for hjælp til selvhjælp. Peg på forskellige ressourcer, som kan være en hjælp, fx film, supplerende læsning o.l

Kan vi ikke hjælpe digitalt on demand, må vi skabe luft med forventningen om hjælp fx ved at fortælle den lærende, hvornår han eller hun kan få hjælp. Mange skoler arbejder med adgang i dagtimerne til et åbent læringscenter.

Der er overordnet set to kilder til frustration: det faglige og det tekniske. Selvom man kan have lyst til at skille dette ad, fordi det er forskellige personer, der svarer på faglige og tekniske spørgsmål, så er det ikke nødvendigvis adskilt i den lærendes hoved. Der er mindst forvirring for den lærende i at hente hjælp ét sted.

Det skal være meget nemt at finde ‘hjælp-knappen’. Giv hjælp-knappen en kontrastfarve, så den stikker ud, og skriv tydeligt FÅ HJÆLP HER eller noget lignende på den.

Hvem var Jean Piaget

Jean Piaget (1896-1980) var professor i uddannelsespsykologi i Geneve i Schweiz. Han fik allerede som 22-årig en doktorgrad i biologi. Hans arbejde er præget af en biologisk tilgang og en interesse for filosofi og psykologi. Piaget er stadig aktuel, og i relation til læring refererer vi i høj grad til hans teorier.

Konstruktivismen tilskrives også særligt Piaget. Konstruktivisme som begreb dækker over det synspunkt, at vores erkendelse og viden om verden er en subjektiv fortolkning af sanseindtryk, og dermed er det en individuel og personlig konstruktion.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få inspiration, tips og nyheder fra IntoLearning

Du accepterer samtidig min persondatapolitik.
Se den under fanen 'Om'.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Få inspiration, tips og gode råd fra IntoLearning

 

Du accepterer samtidig min persondatapolitik. 

Se den under fanen 'Om'.

 

 

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This