Film som læringsmetode

Af Karin Eckersberg

Det er den, der arbejder, der lærer noget! Sådan lyder Bedstes lov, og det er en god tagline for en moderne elevaktiverende undervisning. Blogindlægget her handler om at bruge film som  læringsmetode. Læs hvorfor eleverne har gavn af at producere film, og hvordan du som lærer kommer i gang.

Bedstes lov

Da jeg var ung lærer (det var i begyndelsen af 90’erne) rejste psykolog Sten Larsen rundt og fortalte om læringens grundvilkår, og jeg husker især Bedstes lov, som har fulgt mig lige siden. Bedste lov lyder: Det er den, der arbejde, der lærer noget! Sten brugte dette billede til at kritisere en undervisning, hvor læreren snakker timen væk, og eleverne sidder som passive tilskuere. Ifølge Sten er resultatet af en sådan røv-til-bænk-undervisning, at eleverne bliver dummere og dummere, mens læreren, der reelt set er den aktive part i ligningen, bliver klogere og klogere.

Modelfoto (billedet forestiller ikke Sten Larsen)

Stens foredrag var et opgør med tankpasserpædagogikken. Tankpasserpædagogik er et kendt begreb i uddannelsesverdenen, som dækker over et læringssyn, hvor man tænker, man kan fylde viden på en elev på samme måde, som man hælder benzin på en bil. Jeg tror ikke, man kan finde nogen i dag med indsigt i læring, der vil argumentere for at anvende tankpassermodellen. Bedstes lov er blevet almindelig anerkendt, selvom vi bruger nogle andre begreber. I dag taler vi fx om elevaktiverende eller anvendelsesorienteret undervisning og eleven som producent

Bedstes lov er også en metafor for det, vi ved fra forskningen: at aktivt arbejde med stoffet fremmer læring. Det er selvfølgelig ikke aktivitet i sig selv, der fremmer læring. Det aktive arbejde skal være knyttet til et fagligt læringsmål.

Film som læringsmetode

Film (også kaldet video) kan være det element, som driver elevernes aktive arbejde med stoffet. Hvis dagens læringsmål på uddannelsens til konditor er: at eleverne kan dekorere bageri- og konditorprodukter, så kan eleverne i små grupper lave film om disse produkter, og hvordan man pynter dem. For at kunne lave sådan en film, må eleverne sætte sig grundigt ind i stoffet, hvilket er det egentlige formål.

Eleverne aktive arbejde omfatter, at de 1) sætter sig ind i den viden, der knytter sig til læringsmålet og 2) overvejer, hvordan de formidler den. Det er to tilgange til læring, som støtter hinanden. Når eleverne taler sammen om, hvordan de formidler stoffet, så skærper det samtidig deres forståelse af stoffet, og jo bedre eleverne forstår stoffet, jo mere præcist kan de formidle det.

Film giver blik for fagsproget

Modtagerforholdet kan anvendes til at skærpe elevernes fokus på fagsproget. Hvis filmen skal vises for elevernes holdkammerater, så kan eleverne bruge fagsproget direkte i kommunikationen. Hvis filmen fx skal vises for kommende elever, som endnu ikke er bekendt med fagbegreberne, så må udvalgte begreber ‘oversættes’ til hverdagssprog. Denne bevidste skelnen giver samtidig eleverne blik for deres egen faglige udvikling og indvielse i fagsproget på uddannelsen.

Filmproduktion motiverer

Arbejdet med at lave film er en skabende proces, som motiverer mange elever. Selvom læringsmålet er et fast krav i opgaven, så kan opgaven løses på utallige måder, og det stimulerer fantasien og åbner for en legende og lystfyldt tilgang til læring. Når filmen skal vises for andre, så bliver eleverne ofte motiveret til at gøre sig ekstra umage, og fx laver de et par generalprøver, hvilket samlet set øger den tid, eleverne arbejder aktivt med fagstoffet.

Film fastholder læreprocessen

Film er med til at fastholde læreprocessen og den læring, som eleverne tilegner sig, og det kan bruges i forskellige situationer. Dels kan filmene bruges som udgangspunkt for en efterfølgende refleksionsopgave, hvor eleverne eksempelvis forholder sig til, hvordan andre grupper har løst opgaven med at pynte kager. Dels er filmene en god hjælp, når eleverne senere skal repetere stoffet.

Din rolle i undervisningen

Din rolle som lærer er at rammesætte opgaven og sikre, at eleverne bliver på sporet. Kreative processer kan godt gribe om sig og blive til store projekter, og eleverne kan nemt lade sig rive med af sjove idéer og miste fokus. Du kan bruge både læringsmål og tidsfaktor til at anvise opgavens omfang. I relation til læringsmålet er din rolle at sikre, at eleverne opfylder det og ikke bruger tiden på andre spændende aspekter af emnet. I relation til tidsfaktoren er det din rolle at definere filmens varighed og den tid eleverne har til at producere.

Digital robusthed

Jeg møder ofte lærere, der afviger fra at sætte et filmprojekt i gang med eleverne, fordi de føler, de ikke har kontrol med alle dele af projektet, fx det tekniske. Men spørgsmålet er, om vi kan forberede os 100% ud af det – om vi kan komme i fuld kontrol her? Det tekniske grej og tilhørende software ændrer sig løbende, og det skaber hele tiden nye udfordringer for os i undervisningen. Det er et vilkår i en digital tidsalder. Her har vi brug for digital robusthed, hvilket er et begreb for at kunne udholde diverse ‘ude af kontrol’-situationer i undervisningen og have tålmodighed og selvtillid nok til at overkomme dem.

Udnyt dine fordele

Langt de fleste elever har adgang til et udmærket kamera i deres smartphone, som de allerede kender og kan bruge. Eleverne er i mange tilfælde fortrolige med det tekniske, og får de frihed til selv at vælge, hvilke programmer og tjenester, de vil bruge, når de filmer, så har du som regel den halve succes hjemme. Eleverne kan ofte selv løse de tekniske problemer ved at google efter den viden, der er brug for, og her støtter du rent faktisk samtidig, at de udvikler almene digitale kompetencer. 

Jeg anbefaler, at du kaster dig ud i det og ærligt fortæller eleverne, hvad du ikke selv er ekspert i, men at du gerne vil arbejde med film som et forsøg, hvor du bla undersøger, hvor meget eleverne selv kan klare af det tekniske. Bed eleverne om at hjælpe hinanden med alt det, de kan. Og husk på, at uanset hvordan filmene bliver, så får du og eleverne undervejs diskuteret stoffet, hvilket er det væsentligste og selve pointen ved læringsformen. 

Hvis du har brug for lidt mere tryghed, så kan du sikkert få hjælp af skolens it-afdeling. Mange skoler har efterhånden fået gode support-funktioner, som kan være en støtte i filmprojekter.

Hvad skal du have styr på?

I boksen neden for er et overblik over det, du skal have styr på, før du påbegynder et filmprojekt sammen med eleverne. Det tekniske er uddybet efter boksen. Du kan bruge listens overskrifter til at udfærdige et opgaveoplæg til eleverne.
Film

  • Emne – hvad skal filmen handle om? 
  • Læringsmål – Hvad skal eleverne lære? Vær præcis med læringsmålet.
  • Modtager – hvem skal se filmen? Tal om, hvordan man formidler til målgruppen
  • Filmens varighed – hvor lang tid skal/må filmen vare?
  • Produktionstid – hvor lang tid har eleverne til opgaven?

 

 Teknik

  • Kamera – hvad skal eleverne filme med?
  • Filoverførsel – hvordan skal eleverne overføre filmen fra kameraet til pc mhp redigering?
  • Redigering – hvilket redigeringsprogram skal benyttes, hvis filmen skal redigeres?
  • Streaming – hvor skal filmen uploades, så modtageren kan se den?

Kamera

Hvad skal eleverne filme med? Kan de vælge selv, eller skal de bruge noget bestemt? Jeg anbefaler, at eleverne filmer med kameraet i deres mobiltelefon. Det er det mest enkle.

Filoverførsel

Når eleverne har filmet, skal filmklippene ofte redigeres lidt. her er det en god idé at overføre film-filen til computeren, fordi det er lettere at redigere på computeren. Du skal sikre dig, at eleverne ved, hvordan de gør det. Helt korte filmklip kan sendes i en mail. Længere filmklip kan sendes via WeTransfer, som er en gratis tjeneste til deling af store filer. Hvis eleverne sender filmklippene fra mobilen i en mail til sig selv, kan de efterfølgende åbne mailen på pc – og så er filen overført.

Redigering

Det mest enkle er at filme et one take, dvs. en film, der kun består af et klip. Men ofte er der brug for at sætte forskellige filmklip sammen eller at trimme enderne, dvs. klippe lidt af i begyndelsen og slutningen. Hvis der er brug for redigering, skal du sikre dig, at eleverne har adgang til et redigeringsprogram. Der findes forskellige (gratis) redigeringsprogrammer, som I kan downloade, men mange skoler har adgang til særlige programmer. Spørg evt. din it-afdeling.

Streaming

Eleverne skal vide, hvor de skal uploade den færdige film. Ofte vil det være naturligt at uploade filmen direkte til skolens læringsplatform, og du skal her udpege det præcise sted. I andre sammenhænge skal filmen måske uploades til en streamingtjeneste som fx YouTube eller Vimeo.

Vil du vide mere?

Har du fået lyst til at dykke mere ned i emnet, så uddyber jeg det yderligere i en podcast, hvor jeg taler med Lars Ringgaard Kristensen fra Aalborg Handelsskole og Stine Sund Hald fra DEG – Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier. Podcasten er udviklet til et kursus om undervisningsfilm til Gyldendals kursusportal Didaktika. Podcasten kan dog høres uafhængigt at kurset.

Lyt til podcasten på:

Vil du selv lave film til brug for din undervisning – fx i forbindelse med flipped learning, så kan du læse mit blogindlæg: Sådan laver du en god formidlingsfilm.

God fornøjelse med film i din undervisning.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Nyhedsbrev

Vær den første
der får besked om nyt blogindlæg.
Kom med på min mailliste.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev.

Nyhedsbrev

Vær den første
der får besked om nyt blogindlæg.
Kom med på min mailliste.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This