Digitale Darlings

15. AUGUST 2017  I  By Karin Eckersberg

Hvad præger nutidens digitale læremidler? Hvilke teknologiske trends er de rundet af? Og hvad er det, vi kan tilføre undervisning og læring med disse teknologier? I dette blogindlæg afslører jeg hvilke teknologiske trends, der netop nu er digitale darlings. Jeg folder dem ud, og til slut får du et konkret eksempel på, hvordan de bringes i spil i et af de nye, spændende læremidler: Tjek.me.

Tre teknologiske trends

Blandt den store mangfoldighed af digitale læremidler, finder vi i dag en række nye læringsprodukter, der er formet af nutidens teknologier og skabt på baggrund af samtidens måde at kommunikere og anvende medier på. Fælles for disse læringsprodukter er et løfte om at styrke læreprocesser på nye og bedre måder, end vi er i stand til med de analoge læremidler.

De nye læringsprodukter er især rundet af tre teknologiske trends, som er digitale darlings. Det er først og fremmest game based learning, men også learning analytics og networked learning er populære trends med spændende potentialer. 

Game based learning

Spil og leg har altid fungeret som et virkemiddel til læring i den fysiske verden, og det er særdeles brugt i den digitale verden også – både i formelle og uformelle læringssammenhænge. 

Meget tyder på, at game based learning fremmer læring. Dels er spil og leg i sig selv appellerende og derfor effektivt i forhold til at motivere eleverne til at gå i gang med læringen. Men det er også effektivt til at sikre et længerevarende og tilbagevendende fokus, og dermed kan man bla udnytte potentialet ved gentaget læring.

Kritikere har hævdet, at fokus ligger mere på leg og konkurrence end på indholdet, og der har været usikkerhed om, hvorvidt indholdet, som jo er læringens mål, forankres. Jeg er selv blevet overbevist om potentialet i game based learning gennem resultater fra flere undersøgelser. Jeg har tidligere skrevet om det i indlægget Gamification i læringsdesign, hvor jeg bla formidler nogle meget opsigtsvækkende resultater fra et forsøg med mikrolæring og gamification på Westerdals, Oslo School of Arts, Communication and Technology. I august 2017 kan man på Folkeskolen.dk læse, hvordan computerspil og spilelementer i undervisningen kan øge socialt og fagligt udfordrede elevers motivation for undervisningen og den generelle trivsel i klassen.

Typiske spilelementer i game based learning

  • Mål og regler: Hvad gælder det om? Hvilke muligheder og begrænsninger er der?
  • Points: Hvor god er jeg? Er jeg bedre end sidst?
  • Leaderboard: Hvor god er jeg i forhold til andre? Er jeg bedre end mine venner?
  • Storytelling: Hvilken historie deltager jeg i? Er der flere historier, som jeg kan vælge imellem?
  • Personificering: Hvem er jeg? Hvordan ser min avatar ud?
  • Interaktion: Hvad kan jeg gøre? Hvad kan jeg skabe?
  • Feedback: Hvor mange points får jeg? Hvilke konsekvenser har mine valg?
  • Progression: Hvor langt er jeg fra målet? Hvad er næste delmål/level?
  • Belønning: Hvad kan jeg vinde? Hvad er min belønning? Får jeg et badge?
  • konkurrence: Er jeg foran eller bagved andre? Hvad er highscore?

Learning analytics

Med de digitale teknologier er det blevet meget lettere for eleven at få instant feedback i læremidlerne i hvert fald på faktuelle opgavebesvarelser. Det er ligeledes blevet lettere for læreren at få viden om elevens færden, aktivitet og resultater i digitale læremidler. Tidligere var dette et manuelt arbejde, som læreren selv måtte gøre. Med teknologien kan vi overskue langt flere data og finde mønstre, som vi ellers ikke ville opdage. Læreren kan arbejde datainformeret og bygge den fremadrettede undervisning på den feedback, som systemet giver. På samme måde kan man fx i ungdomsuddannelserne samarbejde om at støtte elever, der er i risiko for at droppe ud. Det kan man, fordi digitale systemer kan finde mønstre i elevernes adfærd og slå alarm i tide. Mønstre som man ikke ser med det blotte øje.

Mange har kritiseret learning analytics, fordi systemerne (naturligt nok) kun giver feedback på det, som de er programmeret til at give feedback på, og dermed kommer nogle udvalgte ting i fokus, mens noget andet kommer ud af fokus. Dels er de store mængder data og algoritmer uigennemskuelige for almindelige mennesker, og vi kommer i mange tilfælde til at stole på systemer, som vi ikke kan gennemskue. Endelig stiller kritikerne spørgsmålstegn ved, om fx data om dropout-risiko er learning analytics eller bare analytics.

Networked learning

Networked learning bygger på det perspektiv, at viden er knyttet til netværk, og at vi får adgang til viden gennem vores netværk. På den ene side kan vi skabe viden sammen, når vi går i dialog og bringer forskellige perspektiver og ressourcer i spil. På den anden side ses den enkeltes viden som summen af netværks viden, fordi man billedligt talt kan stikke sin snabel ned i den fælles vidensuppe og suge det ud, som der er brug for. Et typisk eksempel er eleven, der på Facebook efterspørger hjælp til løsning af en andengradsligning og straks modtager links til forklarende YouTube-film. Et andet eksempel er at søge på sociale medier via et hashtag, hvilket også fungerer som en snabel ned i vidensuppen. Når man bruger hashtags, får man adgang til viden, som ligger uden for ens eget netværk. Søger man fx på #skolechat, får man ‘alt’ hvad ‘alle’ til ‘alle tider’ har postet sammen med dette hashtag (eller i hvert fald det ifølge SoMe-algoritmen mest relevante…). Inden for networked learning ses kendskab til de sociale medier som en væsentlig fordel. Det er fx meget forskelligt, hvad der dukker op på søgningen #skolechat i Twitter og Instagram, og med den viden kan man selvfølgelig målrette sin søgning yderligere.

Rigtig mange læremidler har aspekter af networked learning indarbejdet, og dermed understøtter de kommunikation og samarbejde i flere forskellige grupper og sammenhænge, hvilket passer godt til en dansk læringsforståelse. Men det er også tydeligt, at networked learning bygger på en anden opfattelse af viden, end den vi måler ved en traditionel individuel eksamen uden adgang til internettet, og derfor har vi til stadighed diskussioner om, hvordan vi bør se på læring og eksamen i en digital tidsalder.

Teknologierne i spil i Tjek.me

Et af de nyere eksempler på læringsprodukter, som benytter sig af alle tre læringsteknologier er Tjek.me fra Knowmio.

Tjek.me er et værktøj, der giver læreren mulighed for at arbejde datainformeret, når han eller hun skal differentiere undervisningen til de enkelte elever. Selve dataindsamlingen foregår i nogle faser. Forud for et forløb formulerer læreren nogle læringsmål, som udgør de tegn på læring, læreren gerne vil se hos eleven. Eleven, som er bekendt med disse læringsmål under forløbet, ‘spiller’ sig efter forløbet igennem en test (game based learning) og leverer derved data til systemet om sin læring. Systemet præsenterer disse data for læreren på en måde, så læreren let og overskueligt kan følge de enkelte elevers læring (learning analytics).

Knowmio samarbejder med to kommuner, der har fået støtte af A. P. Møller Fonden til projektet Den lærende skole. Projektet arbejder med at udvikle kollaborative fællesskaber blandt lærere. En vision for Tjek.me i projektet er, at lærerne skal kunne dele gode historier om det, der virker. En lærer bryder måske koden i forhold til at inkludere en særlig elevtype, og et system der kan matche elevers læringsmønstre vil kunne finde dette positive mønsterbrud, og derved kan lærere udveksle erfaringer med og lære af hinanden i hele landet og ikke bare på det enkelte lærerværelse (networked learning). Data i systemet er selvfølgelig anonymiseret, og i praksis er det heller ikke dem, der er interessante – det er læringsmønstrene.

Du kan læse mere om Tjek.me på: knowmio.com

Hvad er din erfaring med de digitale darlings?

Har du erfaring med de nævnte teknologiske tendenser: game based learning, learning analytics og/eller networked learning, så del dem gerne via kommentarfeltet her. Det kunne også være interessant at høre din mening om, hvad man kan tilføre undervisning og læring med disse teknologier? Ordet er dit!

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få inspiration, tips og nyheder fra IntoLearning

Du accepterer samtidig min persondatapolitik.
Se den under fanen 'Om'.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Få inspiration, tips og gode råd fra IntoLearning

 

Du accepterer samtidig min persondatapolitik. 

Se den under fanen 'Om'.

 

 

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This