Stærke online kurser

Som nævnt i manchetten bygger min metode på Didaktisk Design, og før jeg deler metoden med dig, får du lige en kort introduktion til Didaktisk Design. Min egen metode kalder jeg IntoLearning Design. Den har jeg gode erfaringer med.

Jeg beskriver metoden i ni trin, og jeg giver også et eksempel på, hvordan en konkret designproces tager form efter metoden. Eksemplet handler om en faglærer fra en køkkenuddannelse, der skal udvikle et online AMU-kursus. Det er blot et eksempel! Metoden kan anvendes af alle, der vil udvikle stærke online kurser – både uddannelsesinstitutioner, kursusvirksomheder og solo-selvstændige, der vil tjene penge på deres viden med online kurser.

Didaktisk Design

Begrebet Didaktisk Design er sammensat af to ord. Didaktik henviser til selve læreprocessen – at nogen skal lære noget samt hvorfor og hvordan. Design knytter an til et formgivningshåndværk, hvor man med fantasi og forskellige kreative løsningsmuligheder skaber et samlet design. 

De bærende elementer i Didaktisk Design finder vi i den didaktiske trekant, som helt enkelt udpeger de tre væsentlige elementer, der indgår i enhver læringssammenhæng: 

• Viden – stoffet, som er genstand for læring
• Elev – den der skal tilegne sig stoffet, lære noget
• Lærer – den der faciliterer læreprocessen.

De tre elementer i trekantens hjørner peger på tre deldesigns, der skal udvikles: et vidensdesign, et læringsdesign og et undervisningsdesign. Når man arbejder med udgangspunkt i Didaktisk Design, så arbejder man typisk med de tre deldesigns hver for sig, uden at de dog kan betragtes isoleret. De valg, du træffer, når du arbejder med det ene deldesign, påvirker de øvrige. I praksis er metoden iterativ, og man bevæger sig rundt i trekantens hjørner, til man har et sammenhængende online kursus eller læringskoncept.

Hvis du vil vide mere om Didaktisk Design, så kan du læse mit blogindlæg Hvad er instructional og didaktisk design. Her beskriver jeg Didaktisk Design med flere detaljer og som et alternativ til en anden designmetode, der ofte også bruges til udvikling af online kurser: Instructional Design.

IntoLearning Design

IntoLearning Design bygger som nævnt på Didaktisk Design, men som det fremgår af modellen neden for, så bruger jeg begreberne tilegnelses- og faciliteringsdesign i stedet for lærings- og undervisningsdesign.

Jeg bruger begrebet tilegnelsesdesign, fordi det i højere grad end begrebet læringsdesign rummer en bevægelse, hvor den lærende selv er aktiv med at trække viden til sig. Netop denne aktive bevægelse er vigtig for læring, og dette fokus hjælper mig med at skabe online kurser, hvor brugeren er aktiv.

Jeg bruger begrebet faciliteringsdesign, fordi online kurser kan være 100% digitalt medieret og uden spor af en lærer, som underviser i traditionel forstand. Jeg synes simpelthen, at begrebet passer bedre, når vi arbejder med digitale læreprocesser.

Når jeg udvikler online kurser, så begynder jeg på et helt overordnet niveau med at formulere kursets formål og læringskontekst (se modellen neden for – trin 1-2). Herefter bevæger jeg mig rundt i hjørnerne af trekanten, mens jeg arbejder med de tre deldesigns. Først får jeg styr på de store linjer, dvs. hvad der skal formidles, hvem der skal lære noget, og hvem eller hvad der skal facilitere læreprocessen (trin 3-5). Herefter bliver jeg mere detaljeret og specifik i relation til stoffet, hvordan den lærende skal arbejde med stoffet og motiveres, samt hvordan læreprocessen skal organiseres (trin 6-8). Til sidst kan jeg lave en konkret produktionsplan, så jeg kan producere og realisere konceptet (trin 9).

Min metode er også iterativ, men jeg beskriver den i ni trin, fordi der alligevel er en fremgangsmåde, som er naturlig for mig. Den er her formidlet i en opskrift, som du kan følge.

1. Formål

Der er altid et formål med kurset eller en årsag til, at du udvikler det. Begynd designprocessen med at formulere formålet med kurset i nogle får ord.

2. Læringskontekst

Der er også altid en bestemt læringskontekst eller situation, som kurset skal fungere i. Beskriv også den med nogle få ord.

Når du begynder med at definere formål og læringskontekst, så tvinger du dig selv til at se det hele lidt fra oven. Disse to elementer skaber indledningsvis en ramme for designet, og giver dig en tydelig idé om det, der skal udvikles.

Eksempel
Stina er faglærer på en køkkenuddannelse og underviser ofte også på skolens AMU-kurser. Mange skoler er gået i gang med at digitalisere deres AMU-kurser, og på Stinas skole vil man også i gang med det.

Skolen håber på, at man med digitale AMU-kurser kan trække kursister fra hele landet, når geografien ikke er afgørende. Det vil potentielt betyde, at skolen kan sælge flere kurser.

Stina har nu fået til opgave at udvikle skolens første online AMU-kursus. Efter en analyse er valget faldet på et kursus om madspild. Kurset egner sig til at foregå 100% online, da der ikke er brug for praktisk arbejde i et køkken.

3. Hvad skal formidles?

Her begynder arbejdet med de tre deldesigns. Jeg starter som regel med vidensdesignet, men i princippet kan du begynde med det deldesign, som du har mest energi på at komme i gang med. Hvis du går i stå, kan du arbejde videre med et af de andre deldesigns og senere vende tilbage, hvor du begyndte.

Hvis du følger strukturen her, får du på dette trin grundlæggende styr på kursets vidensområde. Det får du ved at arbejde med følgende:

• Definer nogle mål for forløbet. Er der faglige bekendtgørelsesmål for kurset (et pensum på en formel uddannelse), så peg dem ud. Alternativt kan du formulere læringsmål med udgangspunkt i sætningen: Når målgruppen har gennemført kurset, kan/ved de…
• Udpeg vigtige fagbegreber, modeller og metoder, som er essentielle for vidensområdet.
• Inddel stoffet i et videnshierarki eller i mindre dele/emner – lidt som hvis du skulle lave indholdsfortegnelsen til en bog.

Eksempel
Stina lister de formelle mål for AMU-kurset op. Målet er at deltagerne kan:

• anvende aktuelle data fra egen arbejdsplads til at identificere og kategorisere madspild i et produktionskøkken
• udarbejde strategi og konkrete planer for reducering af madspild gennem alle arbejdsprocesser i en madproduktion, herunder bæredygtigt bortskaffelse af endeligt madspild
• facilitere og implementere alle processerne i reduceringen af madspildet for hele flowet fra indkøb til afrydning
• motivere medarbejderne i samarbejdet om at reducere madspildet i virksomheden.

Stina udpeger fagbegreber som er væsentlige for vidensområdet, fx bæredygtighed, genanvendelse, nudging m.fl., og hun udvælger centrale modeller og metoder. Fx har hun en metode til bæredygtigt indkøb og en model for, hvordan man kan genanvende madvarer.

Til sidst laver Stina en indholdsfortegnelse til kurset, som består af fire ‘kapitler’ med hvert sit læringsmål:

• Madspild på egen arbejdsplads
• Reduktion af madspild
• Nye vaner og arbejdsrutiner
• Få alle medarbejdere med

4. Hvem skal lære noget?

Du bevæger dig nu over i hjørnet for tilegnelsesdesign og arbejder med din præcise målgruppe.

• Beskriv målgruppen. Hvad de har til fælles, og hvor de er forskellige?
• Hvilke forudsætninger har de i relation til stoffet, teknologi, læringsmål m.m.

Eksempel
Stina finder følgende målgruppebeskrivelse for AMU-kurset:

Kurset retter sig imod medarbejdere beskæftiget med eller ønske om beskæftigelse med reducering af madspild i storkøkkener, cafeér, kantiner, daginstitutioner, restaurationskøkkener eller lignende.

For at blive mere præcis beskriver Stina sin målgruppe i tre personas, hvoraf den ene begynder som neden for. Hun vælger også et billede, som kan minde hende om beskrivelsen, når hun udvikler sit koncept.

Persona 1: Lone

Lone er 55 år og uddannet køkkenassistent. Hun har gennem mange år arbejdet i kantiner på private arbejdspladser, og for nylig er hun blevet leder i et kantinekøkken med fem medarbejdere. På Lones arbejdsplads har man en grøn profil og vil gerne agere bæredygtigt. Lone har besluttet, at køkkenet skal fokusere på at reducere madspild.

Lone har ikke tid til at være væk fra jobbet i flere dage for at gå på kursus. Hun leder efter et online kursus, som hun kan følge i de ledige stunder i løbet af dagen.

Lone er vant til at bruge teknologi i sit arbejde, fx forskellige systemer til at holde styr på indkøb, varer og økonomi. Hun er også OK til at  sætte sig ind i nyt stof. Hun kan udmærket studere på egen hånd, men hun har også brug for at kunne kommunikere med en lærer og have mulighed for at stille et spørgsmål…

5. Hvem eller hvad skal facilitere læreprocessen?

Du er nu i faciliteringshjørnet, hvor du skal beslutte hvem eller hvad, der skal facilitere læreprocessen. Overvej følgende:

• Hvad egner sig bedst? Ren e-læring, blended læring (en blanding) eller fremmødeundervisning?
• Hvor skal læringen konkret foregå (fysisk/digitalt)?
• Formuler en brugerrejse fra målgruppens første møde med konceptet (markedsføring) til de har gennemført læreprocessen. Hvordan foregår det, og hvad er der brug for af fx software til at understøtte alle dele af rejsen, fx salg, tilmelding til et kursus, afvikling osv.

Eksempel
E-læring passe fint til målgruppen, som har svært ved at være væk fra arbejdspladsen i flere dage. Desuden er det også skolens ønske, fordi det giver nogle salgsmæssige fordele. Ren e-læring er altså den rette løsning.

Læringen skal foregår i skolens læringsplatform.

Kurset skal annonceres på skolens hjemmeside og i de sociale medier (det tager marketing sig af). Når kurset er solgt, får brugerne automatisk et login til læringsplatformen og dermed adgang til kurset (det tager administrationen sig af). Brugerne kommer til at studere på egen hånd og i eget tempo, men der skal være mulighed for at komme i kontakt med en faglærer fra skolen, og Stina skal organisere en form for vagtplan, så brugerne også kan forvente at få svar inden for rimelig kort tid. 

Du har nu været en første gang i alle hjørner af trekanten. Du skal nu endnu en tur rundt, hvor du kommer mere i dybden med kurset. Men før du giver dig i kast med anden runde, så anbefaler jeg, at du taler med nogen om dit kursus, som du ser det nu. Det kan både være brugere som Lone, dine kolleger, vigtige interessenter og kommende samarbejdspartnere. På den måde kan du få værdifuld feedback til brug for det videre arbejde.

6. Hvordan skal læreprocessen organiseres?

I anden omgang begynder jeg med faciliteringsdesignet, men igen kan du tage fat, hvor du har lyst. Hvis du følger strukturen her, så er det nu, du bliver mere konkret i forhold til, hvordan læreprocessen skal organiseres. 

Læreprocessen kan være meget styret, hvor du tilrettelægger indholdet i en bestemt rækkefølge. Den kan også organiseres mere åbent, hvor den lærende fx arbejder ud fra et problem eller en undren, og så skal indholdet i højere grad tilrettelægges som ressourcer, den lærende kan tilgå efter behov. Overvej følgende:

• Organiser læreprocessen i en række trin eller faser. Lav en konkret køreplan for forløbet.
• Vurder, hvor lang tid forløbet varer
• Overvej, hvornår kurset skal foregå? Fx hele tiden med løbende indtag? Fx et par gange om året med fast begyndelses- og sluttidspunkt?

Eksempel
Stina vælger en åben opbygning. Til hvert læringsmål skal der være en praksisnær udfordring, som deltagerne skal arbejde aktivt med. Der skal være ressourcer, som uddyber feltet (ny viden).

AMU-kurset er berammet til at vare to dage, og Stina vurderer, at der er ca. tre timer til hvert læringsmål og lidt tid til introduktion og afslutning.

Kurset skal kunne tilgås efter behov, og der skal derfor ikke være nogen fast begyndelsesdato. Stina vælger derimod at sætte en slutdato tre måneder efter, kurset er taget i brug, så det ikke løber uendeligt. Der er ingen eksamen på kurset, men skolen skal udstede et uddannelsesbevis til deltagere, der efter underviserens vurdering har opnået kursets mål. Stina beslutter, at hvis forløbet afsluttes inden for tre måneder, og brugeren består en afsluttende digital prøve i form af en quiz, skal det være muligt at opnå et kursusbevis.  

7. Hvordan skal de lærende tilegne sig stoffet?

Nu skal det endnu engang handle om dit tilegnelsesdesign, og denne gang er der fokus på pædagogik og motivation. Grundlaget er målgruppebeskrivelsen (dine personaer), og dine valg skal selvfølgelig passe til målgruppen. Overvej følgende:

• Hvad kan være motivation og drivkraft for læring?
• Hvad sætter læringen i gang?
• Hvordan skal den lærende arbejde og interagere med stoffet? Hvilke (sam)arbejdsformer og aktiviteter vil være motiverende?
• Hvordan skal du kommunikere med målgruppen? Hvilken tone og stil er passende?

Eksempel
Stina vil motivere målgruppen gennem arbejde med problemer og udfordringer fra deres egen arbejdsplads. Aktiviteterne skal helt konkret lægge op til, at deltagerne arbejder med at ændre egne uhensigtsmæssige arbejdsprocesser og implementere nye, gode rutiner, så køkkenerne bliver mere bæredygtige. 

Når man studerer på egen hånd, er det godt med mange muligheder for at tjekke, om man er på rette vej. Stina vil hjælpe brugeren gennem quizzer til hvert læringsmål, så de løbende kan afprøve deres viden.

Da målgruppen er korttidsuddannet, er det vigtigt, at kurset ikke bliver for teoretisk og akademisk. Kurset skal være praksisnært, og sproget skal være i en hverdagsform. Alle nye fagbegreber skal forklares med konkrete eksempler fra et køkken.

8. Hvordan skal stoffet organiseres?

Her vender du tilbage til dit vidensdesign, og hvordan stoffet konkret skal organiseres. Hvis du skal lave flere kurset, så er det en god idé at udarbejde en form for skabelon, som du kan gentage. Det letter dels arbejdet fremadrettet for dig selv, og det støtter de lærende, som vender tilbage og tager flere kurser. På den måde kan de genkende formen, og de kan bruge deres læringskrudt på indholdet.

Organiser nu stoffet ved at beskrive en rækkefølge af indholdselementer, fx læringsmål -> faglige begreber -> dilemma -> aktivitet -> evaluering osv. samt hvilken form de enkelte læringselementer skal have, fx tekst, film, animation, simulering, VR, ppts, webinar, diskussion, opgave, spil, quiz, ressourceliste m.m. 

Eksempel
Stina vælger en ens opbygning i de fire ‘kapitler’.

Hun laver en liste med indholdselementer og noterer deres form. Hvert kapitel skal bestå af følgende:

1. Kort introduktion til emnet (tekst og billede)
2. Case med problem/dilemma (film – speak over PowerPoints)
3. Aktivitet (tekst og billede)
4. Ressourceliste (links)
5. Hvad har jeg lært? (quiz)
6. Afslutning (tekst)
7. Appetizer til næste del (tekst)

Stina noterer, at hun skal aktivere en chat i læringsplatformen, så deltagerne kan skrive til en lærer. Hun skal også udfærdige en endelig quiz, som skal bestå af tilfældige spørgsmål fra de fire læringsmåls-quizzer. Stina skal også lave et kursusbevis og en generel velkomsttekst.

9. Plan

Hvis du på nuværende tidspunkt har en god fornemmelse for kurset, kan du gå videre til punkt 9. Hvis der endnu er løse ender, skal du en tur rundt i trekanten igen og justere dine valg.

Hvis du er kommet dertil, hvor du har defineret en række læringselementer, som i eksemplet oven for, så har du et godt overblik over det, der skal produceres, og du kan nu lave en konkret produktionsplan.

I produktionsplanen lister du elementerne og noterer, hvem der skal lave de enkelte elementer, om du skal have hjælp til noget, og hvornår der er deadline.

Hvis det er første gang, du udvikler et online kursus, så anbefaler jeg, at du noterer tidsforbrug og økonomi i forbindelse med både udvikling og produktion. Det er nyttig viden, når du næste gang skal udvikle et online kursus. 

Lone på kursus

Det er et meget spændende tidspunkt, når Lone endelig kommer på kursus. Det er først nu, du rigtig ved, om konceptet holder. Vær åben over for, at du sikkert skal finpudse noget, og derfor er det en god idé at tale med Lone, når hun har gennemført kurset, så du kan høre, hvordan hun har oplevet det. Måske skal du en tur rundt i trekanten igen – men det kan jo også være, at den sidder lige i skabet!

Har du spørgsmål til metoden, eller vil du slippe for besværet med at udvikle det didaktiske design selv? Kontakt mig for et uforpligtende møde.

Karin Eckersberg
Tlf: 24499921