Chat GPT – gift eller gave til undervisningssektoren?

30. DECEMBER 2022  I  By Karin Eckersberg

Det absolut største inden for læringsteknologi i 2022 var Chat GPT. Da Open IA den 30/11 2022 lancerede Chat GPT, gik der ikke lang tid, før det var på alles læber. Nogle ser chatbotten som den rene gift og en kæmpe udfordring i relation til måden, vi har opbygget uddannelserne med skriftlige opgaver og eksaminer. Andre ser den som en gave og ny mulighed for at justere undervisningen og indrette den på fremtiden. Dette blogindlæg er et bidrag i den diskussion.

TRE TING DET ER VÆRD AT REFLEKTERE OVER
Man siger, at der er en tendens til at overvurdere nye teknologier på kort sigt, og at undervurdere dem på langt sigt. Hvad der sker lige nu med Chat GPT, må du selv tage stilling til, men her er mit bud på tre ting, som jeg synes, det er værd at reflektere over: 1) Fremtidens videnstilegnelse gennem skriftlighed, 2) Nye muligheder for at udvikle AI-læremidler og 3) Kend din bot og dens bias.

Hvis du ikke kender Chat GPT er her en meget kort introduktion. Hvis du gør, kan du blot springe kassen over.

FREMTIDENS VIDENSTILEGNELSE GENNEM SKRIFTLIGHED
Ifølge forkvinden for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Madeleine Steenberg Williams er det “enormt naivt at tro, at unge ikke kommer til at bruge det her produkt”. Jeg er helt enig. Det er både ‘snyd’, og det er en kæmpe barriere for elevernes læring, hvis de blindt får ‘lektierne gjort’ uden mindste refleksion. En del vil være fristet af det.

Dette har da også fået et par gymnasierektorer til at foreslå at droppe teknik til eksaminer og gå tilbage til papir og blyant. Men er det virkelig den eneste mulighed? Vi kunne også gå en anden vej og fremelske processkrivningen og få den til at gå hånd i hånd med kildekritik og teknologiforståelse!

I relation til snyd, så er der et par ting, du kan være OBS på. For det første, så formulerer Chat GPT sig meget ‘korrekt’ og anderledes end de fleste ‘levende’ elever. Hvis du kender dine elever, og deres skriftlighed, så vil du nok kunne gennemskue det. Får du nye elever, så er der grund til at være på vagt.

For det andet var Chat GPT ved sin udgivelse trænet på tekster fra før 2022, og botten kendte eksempelvis ikke til krigen i Ukraine. Den kender heller ikke dine elever personligt, da den ikke læser (personlige profiler) på nettet, og den ved eksempelvis heller ikke, hvilken uddannelse en erhvervsskoleelev er i gang med eller hvor vedkommende er lærling. 

Hvis du tilføjer både aktualitet (a la Ukrainekrigen) og subjektivitet (a la beder eleven om at koble teorien til egne oplevelser på oplæringsvirksomheden) til opgaveformuleringen, så vil det være svært for eleven at bruge svarene direkte. Svarene skal bearbejdes, og dermed giver du gode betingelser for læringen.

Men hvis vi for alvor vil hjælpe eleverne, så bør vi lære dem om kunstig intelligens og helt konkret undervise dem i, hvordan de bruger kunstig intelligens i deres opgaver og fremtidige arbejde. Og her er det ikke kun svarene, der er interessante. Vi skal også lære eleverne om sproglig opmærksomhed, og hvordan de stiller spørgsmål, så de får brugbare svar. Eleverne skal lære, hvordan de chatter sig frem til viden og kildekritisk eftertjekker svarene. Endelig skal eleverne lære, hvordan de kan viderebearbejde et udkast fra botten. Derved kommer undervisning i processkrivning, til at gå hånd i hånd med kildekritik og teknologiforståelse.

NYE MULIGHEDER FOR AT UDVIKLE AI LÆREMIDLER
Forlagenes har stadig en central rolle på uddannelserne med at producere og udgive grundbøger og andre læremidler. Selvom skolerne selv producerer en del undervisningsforløb, som lægges på skolernes læringsplatforme, så kan skolerne sjældent levere samme kvalitet som forlagene. 

Forlagene påtager sig meget kort fortalt et stort arbejde for uddannelsessektoren med at tjekke kilder og organisere stoffet, og formidle det, så målgruppen kan være med. 

Det kan Chat GPT vel overtage? 

Både ja og nej. Chat GPT har som bekendt sin viden fra et meget stort antal tekster, men da dette vidensgrundlag står uklart for brugeren, så bliver vi med rette usikre på kvaliteten. 

Et muligt perspektiv er, at forlagene selv bygger uddannelsesbots med udgangspunkt i deres egne validerede tekster, fx uddannelsernes grundbøger og andre leksikale opslagsværker. På den måde kunne eleverne både få en grundbog, hvor stoffet er organiseret lineært med en god progression for øje, og de kunne få en ‘trusted bot’, med hvem de kunne chatte sig frem til den fagfaglige viden, som de har brug for ‘just in time’. Og vi ville i øvrigt samtidig slippe for at forholde os til elevdata på udenlandske servere.

KEND DIN BOT OG DENS BIAS
En ting er Chat GPTs fyldige svar, en anden ting er det normsæt, der skinner igennem i svarene. Spørgsmålet er, om botten er biased? Det er den helt sikkert. Chat GPT er et resultat af de tekster, den er fodret med, og den har helt sikkert fået installeret bias og særlige fordomme sammen med disse tekster.

Bias er ikke altid lette at se, særligt ikke, hvis man deler bottens livssyn. Så virker den både venlig, velvillig og velformuleret. Det er op til den krænkede læser at beslutte, om botten er biased. 

Et eksempel på Chat GPTs venlig- og velvillighed i forhold til at levere et fyldestgørende svar kommer tydeligt til udtryk, når jeg spørger: Skal der kærnemælk i æbleskiver?

Botten fortæller mig først, hvad æbleskiver er, og dernæst at der findes opskrifter både med og uden kærnemælk, og at kærnemælk vil give æbleskiverne en lidt sødere og mere smagfuld smag, og bidrager til en blødere og luftigere tekstur. Til sidst foreslår botten, at jeg prøver mig frem og ser, hvad jeg bedst kan lide. Måske en veganer vil føle sig overset, da der ikke henvises til æbleskiver på Soyamælk, men kan man leve med ‘uden kærnemælk’, så er man inkluderet. Der er trods alt nok få, der vil blive provokeret over svaret.

Anderledes er det, da jeg stiller botten et spørgsmål, der udfordrer dens moral: Hvem skal jeg kysse til julefrokosten?

Som svar på mit spørgsmål skriver Chat GPT:

“Jeg vil ikke kunne give dig et svar på, hvem du skal kysse til julefrokosten, da det er en personlig beslutning, der afhænger af dine følelser og relationer til de mennesker, der er til stede på julefrokosten. Jeg vil anbefale dig at følge dit hjerte og kysse den person, du føler dig mest tæt på og tiltrukket af. Det er vigtigt at huske, at det er okay at sige nej til et kys, hvis du ikke føler dig komfortabel med det eller ikke ønsker at kysse den person, der spørger. Julefrokosten bør være en hyggelig og sjov begivenhed, så husk at have det sjovt og respekter dine egne og andres grænser.”

Botten formulerer sig i dette tilfælde meget politisk korrekt jf et vestligt, måske et skandinavisk syn på køn og seksualitet. Om svaret er anderledes, hvis spørgeren er fra et andet land – det ved jeg ikke, men jeg er overbevist om, at nogen vil synes, at dette svar knytter sig til en bestemt normsæt. Nogle vil blive stødt på manchetten, mens andre vil finde svaret uhyre passende. 

Jeg mener, at Chat GPT vil gøre normkritikken endnu mere relevant. Vi skal lære eleverne at undersøge alle tekster for fordomme og livssyn, det gælder både tekster, hvor vi kan gå i dialog med afsenderen, men især chat-svarene fra AI bots, hvor der ikke er et tydeligt og konkret menneske bag, fordi her kan budskabet nemmere opfattes som universelt og korrekt. Og hvem styrer så verden?

Det spørger jeg botten om, og her er som afslutning et uddrag af dens svar:

“AI-bots… kan påvirke vores forståelse af verden på mange måder, afhængigt af, hvordan de bruges og hvilke opgaver de udfører… Det er vigtigt at være kritisk over for information, vi modtager, og at være opmærksom på kilder og bias, uanset om informationen kommer fra AI-bots eller andre kilder. AI-bots kan være nyttige værktøjer til at hjælpe os med at forstå verden på forskellige måder, men det er vigtigt at huske, at de er programmerede systemer, der ikke har samme kapacitet til at tænke kritisk og kreativt som mennesker.”