Teknologi i skoler og dagtilbud

07. MARTS 2017  I  By Karin Eckersberg

Hvordan indfører man ny teknologi i skoler og dagtilbud? Hvordan sikrer man, at lærere og pædagoger får en teknologisk handlekompetence, der er funderet i et pædagogisk, didaktisk grundlag? Læs her om to vellykkede aktionslæringsprojekter i ungdomsuddannelser og daginstitutioner.

Når snakken i pædagogiske kredse handler om ny teknologi i skoler og institutioner, er der ofte to synspunkter. som støder sammen.

På den ene side står de teknologi-ivrige, som straks vil i gang med at undersøge teknologien. De handlekraftige indkøber hurtigt iPads til alle elever eller digitale tavler til hele skolen (og lige om lidt investerer de massivt i VR-briller). Så er teknologien anskaffet, og nu er det bare at komme i gang med at bruge det! Det giver god plads til ildsjælene, men det appellerer ikke altid til den brede gruppe, og måske er det derfor, vi hører historier om eksempelvis digitale tavler, der hænger ubenyttede i klasselokalerne.

På den anden side står de teknologi-skeptiske, som synes, det er hovedløst at kaste sig ud i ny teknologi uden at vide, hvordan det reelt påvirker børn og unges læring. De argumenterer for, at vi skal tænke os godt om, før vi investerer i teknologien. Man ønsker at kende den didaktiske finde, inden man går i gang med at anvende teknologien, og herfra peger man derfor også ofte på, at indførelse af ny teknologi skal ledsages af efteruddannelse.

Der er legitime pointer i begge positioner. Jeg er selv fortaler for en reflekteret afprøvning i en praksissammenhæng. For mig at se handler det om at tilgå ny teknologi eksplorativt samtidig med at man sikrer en pædagogisk, didaktisk refleksion over afprøvningerne.

Jeg har god erfaring med aktionslæring fra forskellige skoleudviklingsprojekter for lærere på ungdomsuddannelserne, som jeg har faciliteret. Som regel genererer læringsformen både gode didaktiske diskussioner og en masse kreative idéer til at bringe ny teknologi i spil på kvalificerede måder. Aktionslæring er en metode, som plejer at appellere til såvel teknologi-ivrige som teknologi-skeptikere, fordi der er mulighed for både hurtig ibrugtagning og kritisk refleksion over de teknologiske landvindinger.

Er metoden kendt? Ja, i pædagogiske kredse. Men en helt uvidenskabelig quick and dirty poll via #twitterhjerne over 24 timer indikerer, at metoden godt kunne trænge til lidt udbredelse.

Aktionslæring

Aktionslæring er introduceret af socialpsykolog Kurt Lewin, som er en af grundlæggerne af Action Research og Action Learning. I dag anvendes aktionslæring især som en læringsform for praktikere, fx skolelærere, pædagoger m.fl. I aktionslæring arbejder man målrettet med et spørgsmål eller problem med henblik på at frembringe ny viden om dette felt. Læringsformen udspilles i praktikerens praksis, dvs i konkrete situationer gennem arbejdsdagen. Her arbejder man eksplorativt og eksperimenterer med teknologien i relation til spørgsmålet eller problemet.

Aktionslæring består af følgende fem faser:

Aktionslæring er en læringsform, der giver god mulighed for at knytte kompetenceudviklingen til et særligt fokus. Et væsentligt element er en struktureret refleksion over praksis, der kan resultere i endnu en afprøvning for at nuancere den opnåede viden. Der er her en indbygget evaluering med både feedback og feedforward. Der er feedback i forbindelse med både iagttagelse og især refleksionsfasen, og der er feedforward når en ny aktion formuleres. Det er desuden et mål at få en fast struktur på den producerede viden, fx i form af film eller skriftlighed.

I et aktionslæringsforløb er læreren (eller pædagogen) elev i forhold til det, der skal afprøves. Det påvirker selvfølgelig lærerrollen, idet læreren på skift indtager forskellige positioner i relation til eleverne:

  • Læreren går forrest og viser eleverne vejen, inspirerer og opmuntrer eleverne
  • Læreren går bagerst og er sikkerhedsnet, hjælper og guider eleverne
  • Læreren går ved siden af og undersøger sammen med eleverne

Det er meget forskelligt, hvordan lærere takler dette. Selvom læreren på alle andre end det specifikke teknologiske område magter situationen i klasserummet, så er det nye felt et usikkert sted at befinde sig. Nogle har nemt ved at gå ved siden af eleverne. Andre har det svært med det. Men det er et vilkår i aktionslæring, som man må være bevidst om.

Fordelen ved aktionslæring frem for andre læringsformer er, at man træner i et praksisnært miljø og med direkte transferværdi. Transfer kan være et problem ved eksterne kurser, idet den lærende selv skal tilbage i eget miljø og omsætte sin nye viden til praksis. I aktionslæring er transfer en indbygget del. I øvrigt er det almindeligt anerkendt, at læring er mest effektiv, når den lærende arbejder aktivt, anvender sin viden i en praksissammenhæng og reflekterer over læreprocessen. 

To succesfulde aktionslæringsprojekter

Lad mig eksemplificere med at formidle to succesfulde aktionslæringsprojekter, som begge handler om didaktisk og pædagogisk kvalificeret brug af iPad i forbindelse med læring og udvikling. Det ene var rettet mod ungdomsuddannelser i 2012, mens iPad er en ny teknologi. Det andet var rettet mod daginstitutioner i 2016, hvor iPad er en kendt teknologi.

iPad i ungdomsuddannelser

Forlaget Praxis og foreningen Danske Erhvervsskoler og – Gymnasier har hver for sig været optaget af Den Digitale Erhvervsskole (DDE) – en mærkesag, der stadig står højt på den strategiske dagsorden begge steder.

Tilbage i 2012 gik forlaget og foreningen sammen om et DDE-program med støtte fra tipsmidlerne. Otte erhvervsgymnasier var tilknyttet, og jeg kom til at facilitere et aktionslæringsprojekt, som skulle undersøge og finde svar på spørgsmålet: Hvad er god undervisning med iPad? Projektet sigtede mod at formulere nogle dogmeregler, der kunne beskrive dette, og projektet fik hurtigt tilnavnet ‘dogmegruppen’.

Selvom dogmegruppens fokus var undervisning, så var det reelt læring, som var på dagsordenen. God undervisning sidestilles i projektet med det, der øger og kvalificerer elevernes læring, og teknologien skal anvendes med dette sigte.

Gruppen mødtes flere gange over et halvt år, og mellem mødegangene afprøvede lærerne iPads i undervisningen på forskellige måder.

Vores møder var koncentreret om fase 4 i aktionslæringsmodellen, hvor vi i fællesskab delte viden, reflekterede, havde gode didaktiske samtaler og fik styr på nye afprøvninger. Dogmereglerne var hver gang på dagsordenen, og vi diskuterede dem med udgangspunkt i de nye afprøvninger. Selvom gruppen afprøvede rigtig mange apps undervejs (fx Book Builder, Socrative, Evernote m.fl.), så koncentrerede vi dogmereglerne om iPad’ens iboende funktionaliteter (fx kamera, lyd, mobilitet osv). Dogmereglerne blev langsomt mere og mere præcise, og de fleste holder stadig, selvom mangt og meget har udviklet sig siden.

6 dogmeregler for god undervisning med iPad

iPad kan med fordel anvendes, når…

  1. læring foregår i en social kontekst med samarbejde, vidensdeling og web 2.0
  2. formidlingsaspektet indgår og eleverne skal være aktive og skabe sig frem til viden
  3. eleverne skal dokumentere et forløb eller en proces vha billeder og lyd
  4. målet er at motivere eleverne ved at møde dem der, hvor de er
  5. læringsrummet varierer, fx når man flytter skolen ud i virkeligheden
  6. de almene it-kompetencer skal styrkes

Projektet var en succes af flere årsager. Lærerne fik teknologisk, didaktisk handlekompetence, og som sidegevinst fik de også et mere nuanceret syn på deres fag og et netværk at trække på fremadrettet.

iPad i daginstitutioner

It i børnehøjde er navnet på et projekt, der handler om digitalisering og teknologi i dagtilbud. Projektet begyndte som en god idé i et enkelt distrikt i Haderslev kommune, og så udviklede og spredte det sig til et overordnet fælleskommunalt projekt på hele daginstitutionsområdet.

Det overordnede ønske med projektet var at sætte fokus på institutionernes digitale kultur og fremme et refleksionsrum i forhold til daginstitutionernes brug af it.

Projektet er faciliteret af blandt andre adjunkt Peter Holmboe fra UC Syd, som jeg talte med forleden. Her var det også et spørgsmål, der var den gennemgående ledetråd og driver i forløbet:

Hvordan og under hvilke omstændigheder kan digitale redskaber som iPads bedst muligt understøtte børns kreative udfoldelse, udvikling og læring i dagtilbud, når kvaliteten af det pædagogiske samvær bibeholdes eller øges?

Konkret blev teknologien bragt i anvendelse som et hvilket som helst andet artefakt i børnehaven, fx en legoklods, en skovl i sandkassen, et målebæger i køkkenet osv. både på de voksnes initiativ og på børnenes jf de tre positioner: foran, bagved og ved siden af.

I dette projekt reflekterede pædagogerne selv og bearbejdede deres observationer og refleksioner i konkret form via en film eller på skrift. Her mødtes man i fase 5 omkring vidensdeling og diskussion, og ved hvert møde tog man et nyt tema op, som dannede afsæt for næste aktion.

Projektet resulterede i mange kreative idéer til reflekteret og pædagogisk kvalificeret brug af iPads i børnehaven:

Lege med iPads

Gemmeleg
To børn gemmer sig og filmer ruten hen til gemmestedet. Det ene barn bliver på gemmestedet, mens det andet barn løber tilbage med iPaden. De øvrige børn i legen skal nu finde det gemte barn vha den filmede rute. Teknologien tilfører her et nyt element til en kendt leg, hvor børnene skal orientere sig via en filmet todimensionel rute, og de får samtidig et grundlag for på et senere tidspunkt at forstå teknologier som maps og gps-vejvisere.

Zoom
Børnene tager på skift et detaljebillede af en genstand helt tæt på. De andre børn skal gætte, hvad billedet forestiller, og de skal finde genstanden. Alt efter hvad det er, giver det anledning til en snak om genstanden og derved trænes børnenes ordforråd. Et billede af en erantis giver anledning til at tale om forår, årstider, naturen, liv osv.

Du kan læse mere i rapporten It i dagtilbud 

Hvordan kan du bruge metoden?

Jeg håber, du har fået et indtryk af, hvordan aktionslæringsmetoden kan anvendes til at inddrage teknologi i skoler og institutioner. Som det fremgår, kan metoden tilpasses forskellige situationer og formål. Hvis du vil vide mere om brug af digitale teknologier, aktionslæring og efteruddannelse i praksis, kan du kontakte Peter Holmboe, eller du kan skrive til mig, Karin Eckersberg.

6 Kommentarer

  1. Roland

    Kære Karin. Rigtig fint indlæg med overblik samt gode pointer og henvisninger til konkrete projekter. Der er efterhånden en del litteratur om både aktionsforskning og aktionslæring – som du jo selv skriver er kendt i dele af den pædagogiske verden. Et sub-begreb som også vinder indpas i forskellige aktionlæringsprojekter er “subvision”, hvor lærere/pædagoger gennem deltagende observation hos hinanden drøfter pædagogiske problemstillinger. Måske noget til endnu artikel 🙂

    Svar
    • Karin Eckersberg

      Hej Roland
      Tak for din kommentar og for idéer til nye indlæg. Det er rigtig dejligt med engagement fra mine læsere!

      Svar
  2. Anja Emilie Madsen

    Spændende artikel! Aktionslæring kunne sagtens blive en del af vores næste projekt, hvor vi vil dykke ned i fsk områder inden for it og læring. Har I en mere detaljeret drejebog el. lignende, som I anvendte ift. aktionslæringforløbene?

    Vh. Anja

    Svar
    • Karin Eckersberg

      Hej Anja
      Drejebogen er egentlig modellen med de fem faser. Hvis man først overordnet set definerer et spørgsmål/et problem og herefter definerer, hvad der ligger i faserne, så er man langt. Du kan finde lidt mere info i linket til rapporten ‘It i dagtilbud’ – dvs et eksempel på, hvordan man gjorde her. I praksis vil der altid være forskelle og individuelle tilpasninger fra projekt til projekt. Ellers er du meget velkommen til at ringe – du kan fortælle mig om din konkrete udfordring og jeg kan sparre med dig.
      MVH Karin

      Svar
  3. Suna Christensen

    Informativ artikel. Tak for den. Vi har lige startet et aktionslærinsprojekt op om udvikling af undervisning til talent i EUD. Vi inddrager aktionslæring i forhold til implementering af læringsmål. Glæder mig meget til at se, hvilke refleksioner det vil løfte i lærergrupperne på de fire deltagende erhvervsskoler.

    Svar
    • Karin Eckersberg

      Hej Suna
      Det lyder som et spændende projekt og relevant at bruge aktionslæring. Jeg vil glæde mig til at følge med på sidelinjen!
      Karin

      Svar

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få inspiration, tips og nyheder fra IntoLearning

Se persondatapolitik under fanen 'Om'.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Få inspiration, tips og gode råd fra IntoLearning

 

Se persondatapolitik under fanen 'Om'. 

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This