Podcast som læringsmedie

30. AUGUST 2022  I  By Karin Eckersberg

Hvornår kan du med fordel bruge podcast som læringsmedie? I dette blogindlæg giver jeg først to eksempler på skræddersyede læringskoncepter, der bygger på podcast og trækker på de særlige ting, som podcast kan. Dernæst fortæller jeg om et undersøgende projekt om podcast i undervisningen i erhvervsuddannelserne.

LÆREMESTERS VÆRKTØJSKASSE
Læremesters Værktøjskasse er en podcast, der er iværksat af Jordbrugets Uddannelser. 3F, GLS-A samt Landbrug og Fødevarer er gået sammen om at hjælpe mester med en stor og vigtig opgave – at få de unge lærlinge godt igennem uddannelsen. For som alle ved:

• vi mangler faglært arbejdskraft
• frafaldet i end er højt
• de unge er ikke, hvad de har været

Nej – de unge er ikke, hvad de har været, for hver ny generation kommer med sine egne ønsker, håb, drømme og krav til deres uddannelse, og når de unge ændrer sig, så må virksomhederne også ændre sig. En stor del af frafaldet sker, når de unge er i oplæringsvirksomheden og en af løsningerne er i den sammenhæng at klæde mester på til at tage hånd om nutidens unge.

Temaer i Læremesters værktøjskasse
I podcastserien kan mester bl.a. høre om:

• den nye generation Z
• jobsamtale med forventningsafstemning
• hvordan en uddannelsesaftale indgås
• hvordan virksomheden tager godt imod sin lærling
• sikkerhed på arbejdspladsen, når der kommer en ung superhelt

Min partner i dette projekt, Søren Prehn, har kørt landet tyndt med sin mikrofon, og derfor hører vi i alle episoder lydklip fra virksomheder, der er lykkes med opgaven, ligesom de unge fortæller, hvad de ønsker sig af et lærested. I alle episoder er der også en ekspert, der sammen med mig sætter ord på lydklippene og uddrager de bedste anbefalinger.

Til podcasten er der et understøttende website med konkrete værktøjer, som knytter sig til den udfordring, der tages op i de enkelte episoder. Til episoden om lærlingens første arbejdsdag er der fx en tjekliste med alt det, der skal til for at tage rigtig godt imod en ny lærling.

Hvorfor podcast?
Alt det gode indhold i dette læringskoncept kunne antage andre former, så hvorfor en podcast? Situationen er den, at målgruppen, dvs. mester, har travlt. Det er en udfordring for mester at få tid til at sætte sig ned med bog eller tage et par dage på et AMU kursus. Selvom man med rette kan stille det krav til en virksomhed, der uddanner elever, så ved vi også godt, at driften typisk går forud for alt andet, og dermed bliver bøger og kurser desværre ofte nedprioriteret. 

Til forskel fra bøger og kurser er podcast et fleksibelt medie. Du kan faktisk lytte til en podcast og gøre noget andet samtidig. Du kan selvfølgelig ikke gøre noget andet, som kræver din opmærksomhed, for så kan du ikke samtidig lytte til en podcast, men du kan godt lave rutinepræget arbejde. Du kan godt potte stiklinger, skovle møg eller køre traktor. 

Fortælleformen når vi er med ude på en virksomhed eller hører om elevernes erfaringer er storytelling. Det er virkelige menneskers historier, vi hører, og det virker ofte dragende på os, fordi vi bliver hooked og vil have slutningen med. Podcastmediet egner sig virkelig godt til storytelling, og det bliver et meget motiverende element i en faglig formidling, der ofte er mere ‘tør kiks’ at servere. 

En podcast kan sjældent stå helt alene, og derfor er noget af indholdet produceret til andre medier. Podcasten kan inspirere, forklare sammenhænge og skabe refleksion og opfordre til handling. Når der så er et par dage til den nye lærling kommer, kan mester gå til det understøttende website og downloade tjeklisten. Måske hænger den allerede på opslagstavlen, fordi den nu danner grundlag for at tage imod enhver ny lærling!

DIDAKTIKA
Et andet læringskoncept, som jeg har været med til at lave er Didaktika, som er udgivet af Gyldendal Uddannelse. Didaktika er en række online efteruddannelseskurser til lærerne i eud. Kurserne bygger på aktionslæring. Underviseren arbejder med emnet i relation til en selvvalgt problemstilling, og det teoretiske hæftes dermed på et konkret udfordring og et oplevet behov for at blive en bedre underviser. Kurserne egner sig også til lokal kompetenceudvikling, hvor en pædagogisk leder fx kan være moderator.

Indhold i mange former
I selve kurset er der både tekst, film og en skriveskabelon. I filmene forklarer kursusforfatteren stoffet, som bindes sammen og uddybes af teksten. Skriveskabelon strukturerer kursistens arbejde med og refleksion over emnet og egen praksis.

Hvert kursus indledes med en podcast, som præsentere kursisten for emnet og for de centrale begreber i kurset.  

Jeg er vært ved podcasten, og jeg har hver gang inviteret en stærk teoretiker og en lige så stærk praktiker i studiet. Teoretikeren er ofte kursusforfatteren, og praktikeren er en underviser fra eud med erfaring i emnet. Dialogen mellem teoretiker og praktiker tjener ud over formålet med at præsentere emnet og de centrale begreber til at sikre transfer. Vi hører eksempler på, hvordan teorien udfolder sig i praksis, og vi får sat teoretiske begreber på det, underviseren gør i sin undervisning.

Hvorfor podcast?
Alt det gode indhold i dette læringskoncept kunne antage forskellige former, men hvorfor inddrages podcast i læringsuniverset? 

Skriftsproget er en af de mest komplicerede formidlingsformer, vi har, og særligt fagsproget kan være svært at forstå. Man letter simpelthen stoffet ved at mundtliggøre det. Det sker både på film og i den indledende podcast. Særligt podcasten med sin dialogiske form er en god ‘easy way in’, for den der skal i gang med at begribe et nyt stofområde. 

En anden begrundelse for podcast er, at du har et bredere formidlingsvindue her, end du typisk har med fx film. Det er et medie, som lytteren generelt har en større tålmodighed med, og derfor får afsenderen simpelthen længere taletid. Det lykkedes selvfølgelig kun til fulde at fange lytterens opmærksomhed, når podcasten er velformidlet. Podcast er ikke i sig selv et magisk medie! Men det kan sagtens lykkes at holde en god, dynamisk og interessant dialog i helt op til 30 minutter. Filmene varer til sammenligning kun omkring 5 minutter.

Podcastrækken er produceret, så den også fungerer som en selvstændig serie om didaktik i eud. Du kan altså lytte til den uden at tage kurserne, men du hører om alle kurserne i platformen i hvert enkelt afsnit. Et pay off her er således, at podcastserien også er en vej til at markedsføre alle kurser på platformen.

DEN DIDAKTISKE PODCAST

Den didaktiske podcast er titlen på et udviklingsprojekt, som er støttet af Region Syddanmarks uddannelsespulje. Projektets formål var at undersøge didaktisk brug af podcast i undervisningen. I projektet blev der udviklet 32 podcast til 4 erhvervsuddannelser: eud-business, tømrer, SOSU og landbrug. De 32 podcast er efterfølgende testet af mere end 1000 elever på 15 erhvervsskoler.

Projektet sigter mod at skabe synergi mellem grundbogens skriftlighed og lydmediets mundtlighed, og fire af de store læremiddelforlag var med i projektet: Gyldendal Uddannelse, Systime, Praxis og SEGES. Målet er at øge elevernes læring og motivation for at tilegne sig det teoretiske stof.

De 32 podcastepisoder blev produceret som otte serier med fire afsnit. Hver serie fungerer tematisk sammenhængende i undervisningen, men de enkelte afsnit kan også høres enkeltvis. Alle afsnit er sat ind i en didaktisk ramme til undervisningsbrug, og der er lærervejledninger til alle 32 afsnit.

I projektet definerede vi tre dogmeregler, der fungerede som pejlemærker og retningsgiver i forhold til undersøgelsen:

1. Podcasten skal give eleverne lyst til at læse mere om emnet i grundbogen. 
2. Podcasten skal give eleverne en større forståelse mellem teori og praksis. 
3. Podcasten skal give eleverne en bedre forståelse for de grundlæggende begreber i faget.

Hvorfor podcast?
Idéen til projektet blev født i et af CIUs learning factory forløb, hvor en lærer møder op med det autentiske problem, at hendes elever ikke er motiveret for at læse i deres grundbøger. Dette er en kendt problematik i eud, da mange er læseudfordrede. Projektet var en anledning for CIU til at undersøge podcast i relation til grundbogen som trykt medie.

Allerede i det første testforløb efter afprøvning af 16 podcasts bekræftes det, at mange elever er glade for at lytte frem for at læse. 59 % svarer, at de i meget høj grad eller høj grad finder det mere motiverende at lytte til faglige podcasts frem for at læse i en fagbog.

Projektet undersøger ikke, om vi kan erstatte grundbogen med podcast, men som nævnt hvordan vi skaber en god synergi mellem de to medier, og det skærpede blik for dette peger på flere ting:

En af podcastmediets forcer er, at det egner sig rigtig godt til at hente virkeligheden ind i skolen. Konkret tager podcasteren fx ud og taler med virkelige mennesker i den praksis, som eleverne uddanner sig til. Vi hører eksempler på, hvordan teorien i grundbogen anvendes i praksis, og vi får sat de teoretiske begreber ind i en praksissammenhæng. Vi hører fagfolk bruge fagsprog i dialog, og det er et godt og motiverende supplement, som vi ikke finder i den fysiske grundbog.   

Mundtligheden er en meget lettere form end skriftligheden, og især fagsprog kan være meget abstrakt i den skriftlige form. Vi får noget andet med fra mundtligheden. Når vi fx taler om et begreb som omsorg, så hører vi også toneleje, stemning og følelser mellem ordene. 

I podcastmediet skal lytteren selv danne billeder inde i hovedet, hvilket er på linje med at læse i en fagbog. Men i fagbog kan man placere billeder, og når det handler om at forklare begreber som fx værktøj, redskaber eller arbejdsprocedurer inddelt i en række trin, så har vi ofte brug for billeder, og her er der igen god mulighed for at skabe synergi mellem de to medier, og podcasten kan være med til at skabe interesse for stoffet i fagbogen.

Jeg er ikke hooked på podcast
Jo, jeg er hooked på podcast, men jeg er ikke kun hooked på podcast! Det hele handler om at udnytte mediets forcer og skabe en god synergi mellem forskellige medier og teknologier, så læringsoplevelsen blive både motiverende, meningsfuld og effektiv.