Vil du skrive en grundbog?

01. JANUAR 2017  I  By Karin Eckersberg

Drømmer du om at skrive en god grundbog til dit fag, så er det godt at vide, hvordan produktion af læremidler foregår på forlagene. Læs her, hvordan du henvender dig til forlaget med din idé, hvad forlaget forventer af dig, og hvad du kan forvente af forlaget. Og hvis du overvejer at blive selvudgiver, så kan dette indlæg hjælpe dig med at vælge mellem forlags- og selvudgivermodellen.

Grundbøger udkommer i dag som fysiske (trykte) bøger, som e-bøger og som interaktive bøger (iBøger og webBøger). Måske har du allerede gjort dig nogle forestillinger om, hvilken type grundbog, du vil skrive? Produktionsforløbet er stort set ens – bortset fra få undtagelser…

Et grundbogsprojekt sættes primært i gang på to måder. Enten som følge af, at en forfatter henvender sig med en idé eller et manuskript, som forlaget så vurderer og evt. sætter i gang, eller fordi forlaget selv skønner, der er behov for en ny grundbog, og det er så forlaget selv, der tager det første initiativ.

Når forlaget selv igangsætter et bogprojekt, så inviterer de typisk fagfolk til et inspirationsmøde for at få idéer og rekruttere forfattere. Her er det som regel et hovedkriterie, at fagpersonerne underviser projektets målgruppe i hverdagen. På den måde forsøger man at sikre, at det faglige niveau, sprog mm. bliver tilpasset målgruppen. Det vægtes også højt at danne en forfattergruppe af lærere fra flere skoler. Det gør man, fordi skolerne er forskellige og underviser forskelligt, og på den måde forsøger man at tilgode se flest muligt.

Jeg er selv blevet læremiddelforfatter på et forlagsinitiativ. Jeg var blevet ansat som dansklærer på SOSU, og da det på det tidspunkt var helt nyt med dansk på uddannelsen, så var der ikke meget tilgængeligt undervisningsmateriale. Jeg ringede til et forlag og efterlyste en grundbog – i stedet blev jeg inviteret til et inspirationsmøde og det endte med, at jeg og en dansklærer fra en anden SOSU-skole skrev den første danskbog til uddannelsen.

Hvis du har en god idé til et bogprojekt, så sørg for at den lander på bordet hos en redaktør, der kan tænke konstruktivt med og er i stand til at vurdere idéen. Forlagene er forskellige. De laver læremidler til forskellige uddannelser. Undersøg dette på deres hjemmeside og find også her ud af hvilken redaktør, der sidder med dit fagområde og send din idé direkte til ham eller hende, med mindre forlaget beder om noget andet.

En erfaren forlagsredaktør er en god købmand. Han vurderer bogprojektet i forhold til en forventning om salg og indtjening, og han lægger et budget efter denne forventning. Selvom forlagene generelt fokuserer på kvalitet, så kan de økonomiske betragtninger undertiden vægte mere end de pædagogiske. Antallet af billeder i en bog afhænger fx også af den økonomiske ramme, og ikke kun af, om der er et formidlingsmæssigt behov for billeder til at supplere teksten. Flere billeder gør bogen dyrere, og bliver den for dyr, kan den måske ikke sælges. Det er en balance. 

Forlaget vil også vurdere din idé i forhold til, om en bog er den bedste formidlingsform, eller om et andet medie egner sig bedre. Og det kan du jo også lige selv tænke lidt over. Hvordan ville din idé tage sig ud som hjemmeside, som e-læring, som app eller som et spil?

Forlagets kendskab til markedets behov bygger på viden om uddannelsernes sammensætning, fagbekendtgørelser, elevoptag, politiske og pædagogiske vinde samt løbende formelle og uformelle møder med skolernes lærere, deltagelse på konferencer, kontakt til forfattere, konsulenter og lignende. Hvis du underviser eller på anden måde beskæftiger dig indgående med dit fag, så har du sikkert også kendskab til, hvad der er behov for i markedet. Skriv gerne dette sammen med din idé. Overvej i den forbindelse ‘need to have’ og ‘nice to have’. Hvis din idé ligger indenfor ‘need to have’, så er det en styrke. ‘Need to have’ er fx fagligt stof, som er pensum på en (stor) uddannelse eller noget, som er meget aktuelt. Skriv også hvis du har idéer til supplerende, fx digitalt materiale.

Du skal ikke tøve med at uddybe din idé. Du vil ikke blive indkaldt til et møde, fordi du har en idé! Du skal beskrive din fagbogsidé nærmere, så redaktøren kan vurdere den. Vær ikke bange for, at din idé bliver stjålet. Forlaget har brug for dig. Din entusiasme er en stor del af projektets drivkraft, og det er derfor også altid en god idé at skrive lidt om dig selv og din tid til projektet, når du henvender dig.

Skønner forlagsredaktøren, at din idé er god, så vil du blive kontaktet. Måske bliver du bedt om at indsende et bud på en bagsidetekst, en indholdsfortegnelse og et prøvekapitel, så forlaget kan vurdere skrivehåndværket. Det er alt sammen gode øvelser for dig. Bagsideteksten tvinger dig til mere præcist at formulere, hvad det er for en bog, du vil skrive. Indholdsfortegnelsen får dig til at fokusere på stoffet – hvad skal med/ikke med. Prøvekapitlet får dig til at tænke over sproget og hvordan, du henvender dig til modtageren. Tænk på det som et bud og et oplæg til at snakke videre om bogen, og ikke som et fuldt færdigt resultat. 

Redaktøren indkalder dig til et opstartsmøde, hvor tanker om indhold og det, du har sendt ind, diskuteres nærmere, og I taler om deadlines i grove træk. Når der er tale om en pensum-bog, så bestemmes indholdet altid grundlæggende af en fagbekendtgørelse, men fortolkningen af bekendtgørelsen, dvs hvilket specifikt indhold, der skal med i bogen, besluttes af forfatter og redaktør i fællesskab. 

Det er nu aftalen bliver konkret, og redaktøren laver en kontrakt, som forpligter begge parter på samarbejdet. I kontrakten defineres forhold vedrørende rettigheder, leverancer, deadlines, oplag og royalty. Du skal vide, at det er de færreste, der bliver rige af at lave læremidler. De fleste forfattere tjener ikke ret meget, men til gengæld ser det godt ud på CV´et.

Skriveprocessen er nu for alvor i gang med løbende sparring fra redaktøren. Arbejdsfordelingen er ofte den, at forfatteren kommer med idéer til illustrationer og modeller, mens redaktøren tager kontakt til en grafiker for at få dem udarbejdet. Redaktøren varetager også arbejdet med at indhente rettigheder, hvis du bruger andres arbejde, fx billeder og tekster. Opgaven med at få lavet en lækker forside og en flot opsætning bliver også sat i gang af redaktøren. Forfatteren har som regel stor indflydelse på både forside, titel, opsætning og illustrationer. Sidst i forløbet kommer det hele omkring nogle fagkonsulenter eller andre eksperter, som er med til at sikre kvaliteten. Du retter til i forhold til deres kommentarer, redaktøren står for det endelige tjek, herunder at få korrekturlæst det hele, og sluttelig sendes bogen i trykken – med mindre det skal være en digital bog.

Produktion af e-bøger foregår principielt set på samme måde som udvikling af fysiske bøger. Forfattere rekrutteres ud fra samme tænkning, og produktionsforløbet er i de fleste tilfælde identisk. Forlag og forfattere spiller stort set samme roller, og der er ofte blot tale om, at et Word-fil konverteres til en pdf.

Med de interaktive produktioner som iBøger og webBøger bevæger vi os væk fra den ‘flade pdf’, og disse produkter udnytter i højere grad de digitale mediers forcer og funktionaliteter. Indholdet ligger nu i et CMS (content management system), som vi kender det fra hjemmesider.

Forfatteren kan ofte skrive sit manus direkte i CMS’et, der også fungerer som et forfatterværktøj. Det kræver en introduktion, og du skal selvfølgelig investere noget tid i at lære værktøjet at kende. Fordelen er, at du med det samme kan se, hvordan siderne i bogen kommer til at se ud.

De interaktive bøger giver mange spændende muligheder for at inddrage film og andre former for dynamisk indhold, der kan supplere den skriftlige formidling. Men der er også begrænsninger for, hvad der rent teknisk kan lade sig gøre. Det er ikke sikkert at dine idéer kan realiseres i værktøjet.

Det er forskelligt, om det er forfatteren selv eller forlaget, der producerer det interaktive indhold, som fx film, animationer og lyd. Det afhænger i høj grad af forfatternes digitale kompetencer.

Med hensyn til budget, så er det tit mere omkostningstungt at lave digitale læremidler, da produktion af interaktivt indhold er både dyrt og tidskrævende, og det overstiger langt, det man sparer i papir og indbinding af bøger. Men på den lange bane, så giver det nogle fordele – ikke mindst i forbindelse med opdatering af forældet viden. Og opdatering er et issue, som forfatteren skal være opmærksom på. I den trykte bogs verden, så forlader man ofte projektet, når bogen udkommer, mens man i det digitale miljø ofte er kontraktmæssigt bundet til en opdateringsforpligtigelse.

Undervejs i bogprojektet diskuteres markedsføring, som ofte omfatter sociale medier. Der er forskel på markedsføring af læremidler, som sælges direkte til skolerne (her kan de sociale medier ikke stå alene), og så de læremidler, der sælges til det private marked (her er de sociale medier særlig gode). Tidligere var dette noget, som forlagene suverænt tog sig af, men i dag forventer man særligt ved bøger til det private marked, at forfatteren er aktiv på området, og en stor del af ansvaret for salget hviler derfor i dag på forfatteren.

Du behøver ikke at have et forlag i ryggen, hvis du vil udkomme som forfatter i dag. Du kan selv stå for alle led, og især i forbindelse med trykte bøger og e-bøger er det ‘nemt’. Du kan finde en del info om at være selvudgiver på nettet, og ellers kan jeg anbefale Trine Tofts bog: Selvudgiver – Selvfølgelig! (her er fokus dog ikke specifikt på læremidler). Der er også flere forskellige netværksgrupper for selvudgivere på Facebook, som kan være interessant for dig, hvis du vil gå hele vejen selv.

Det, du får via et forlag, er dels professionel sparring i skriveprocessen, dels en trykprøvetest af, om din idé kan blive en kommerciel succes. Og så er det også stadig sådan, at der er noget anerkendelse forbundet med at udkomme på et forlag, fordi man er kommet igennem nåleøjet, og det er stadig et ‘kvalitetsstempel’.

Til gengæld, så bestemmer du jo det hele selv som selvudgiver – også om din bog skal udkomme! Samtidig beholder du rettighederne og får en større andel af indtjeningen, når du sælger din bog. Og her skal du være opmærksom på, hvordan man i markedet for din bog køber læremidler. Hvis det er i grundskolen eller på ungdomsuddannelserne, så er er det kommunerne eller skolerne, der køber læremidlerne. Lige nu står forlagene stærkt her, fordi de sælger store pakker med læremidler på en måde, hvor de servicerer skolerne med læremidler. Selvom du har lavet en fantastisk bog, så kan det være svært at afsætte den, når skolen i forvejen er forsynet med læremidler til faget. Hvis det derimod er på de videregående uddannelser, hvor de studerende selv køber bøgerne, så er mulighederne bedre.

Forlagene er af flere årsager truet på eksistensen i disse år, og derfor vil de være tilbøjelige til at afvise projekter, hvor indtjeningen er uklar. Vil du have et indblik i forlagenes situation pt, så kan du læse mit indlæg: Digitalisering og disruption.