Digitalisering og disruption

03. JANUAR 2017  I  By Karin Eckersberg

Teknologi har nu for alvor forandret vores måde at lære og undervise på, og det har selvfølgelig også påvirket læremiddelbranchen. Samtidig blæser politiske vinde med reformkrav og besparelser. Forlagene har gennem nogle år forsøgt at tilpasse sig en ny virkelighed, men markedet er ikke stabilt, og veletablerede forlag er stadig truet af ‘disruption’. Du får her et indblik i læremiddelbranchen og et eksempel på, hvordan forlaget Praxis har grebet udfordringerne an.

Den teknologiske udvikling har især medført to ting, som truer forlagene: brugerskabelse og digital økonomi.

Brugerskabelse handler om, at brugerne selv begynder at skabe bøger og andre læremidler, som udgør forlagenes eksistensgrundlag. Det er i dag muligt for enhver at håndtere alle led af produktionsprocessen i relation til fx bogudgivelser, og det er forholdsvis billigt, og derfor ser vi vækst på selvudgivermarkedet.

Digital økonomi betyder, at produkterne bliver digitale, og vi kan købe e-bøger i stedet for fysiske bøger. Digitale produkter er svære at beskytte, da fx e-bøger let kan kopieres. Det er selvfølgelig ulovligt, men det sker, og dermed går forlagene (og forfatterne) glip af indtjening.

Vi kan i dag finde al tænkelig og utænkelig viden gratis på nettet, hvilket stiller grundlæggende spørgsmålstegn ved, hvorfor vi overhovedet skal betale for viden i en bog. Og det er ikke kun viden, vi kan finde på nettet. Der er også et hav af gratis digitale tjenester, som kan inddrages i undervisningen. Mulighederne for ‘gratis’ er der, selvom det kræver noget af brugeren at få skilt skidt fra kanel, og det tager tid at didaktisere læremidler selv.

Krav fra kundesiden

Som alle andre virksomheder må også læremiddelforlagene forholde sig til kundesiden, og her er der i øjeblikket udtalt pres på økonomien. De offentlige udgifter skal ned, og uddannelserne er pålagt store besparelser. Skolerne må tænke nyt for at få enderne til at mødes, og fx er indkøb af læremidler flyttet opad i systemet. Selvom det er lærerne, der er eksperter på fag, undervisning og læring og helt sikkert også har en rådgivende funktion i relation til at vurdere læremidlerne, så træffes beslutningen om køb nu i høj grad på ledelsesgangen. Og her er der ofte en forventning om, at digitalisering er svaret på den effektivisering, der må ske, som følge af krav om besparelser, og digitale læremidler er en del af den forventning.

De senere år er der skåret i lærernes forberedelsestid, og lærerne har dermed ikke den samme tid til at udvikle egne undervisningsmaterialer. Der er behov for nye praksisformer som omfatter, at lærerne samarbejder om undervisningen, forberede sig i fællesskab og deler deres materialer.

Vi lever også i en reformtid med politiske målsætninger og ønsker om at påvirke uddannelsesverdenen i bestemt retning. I de seneste uddannelsesreformer for folkeskole og erhvervsuddannelse stilles der eksempelvis krav om 45 minutters bevægelse om dagen – og her taler vi ikke bare om bevægelse, men om bevægelse kombineret med faglighed, og dermed udtrykkes reelt et ønske om nye undervisningsformer til at nå de faglige mål.

Forandringerne i uddannelsesverdenen skaber også pres på forlagene, som løbende må forholde sig og tilpasse læremidlerne hertil, og fx må man være med til at finde ud af, hvordan læremidlerne kan støtte lærerne i at få eleverne i bevægelse.

Disruption

Selvom det kan synes enkelt, at en virksomhed må udvikle nye forretningsmodeller, når de gamle ikke længere er effektive, så er nogle virksomheder tilbøjelige til at tøve med nytænkningen.

Hvis du vil vide, hvordan selve produktionen på forlagene ‘plejer’ at foregå og især i forbindelse med produktion af grundbøger, så kan du læse mit indlæg: Vil du skrive en grundbog?

Begrebet disruption anvendes til at beskrive forskellige virksomheders grundlæggende indstilling til innovation, og hvorfor veletablerede virksomheder med langvarige kunderelationer har det svært. Disse virksomheder fokuserer al energi på deres kernekunder, som giver et højt afkast. Kernekunderne har et stort behov for kvalitet, og da relationen mellem virksomhed og kunde ofte bygger på tillid i forhold til kvalitet, sætter virksomheden alle sejl til for at opfylde dette behov. Så længe indtjeningen er høj, vil virksomheden ikke være så tilbøjelige til at satse på ny teknologi. Det skyldes, at implementeringen af ny teknologi ofte medfører kvalitetsfald, hvilket grundlæggende truer relationen til kernekunden. Veletablerede virksomheders indstilling til innovation vil relatere sig til indtjeningsmulighederne i forhold til kernekunden, og så længe eksistensgrundlaget ikke er afgørende truet, så fortsætter virksomheden typisk med de forretningsmodeller, de kender.

Nye virksomheder er ikke ‘tynget’ af etablerede indtjeningsrelationer. Deres indstilling til innovation og til at satse på ny teknologi er en anden af den simple årsag, at de ikke har så meget at miste. De kan tilbyde deres produkter til de kunder, som de veletablerede virksomheder har fravalgt at satse på, og de kan gøre det til en billigere pris. Og dermed får de ofte også goodwill i forhold til at afprøve den nye teknologi, som kan have en del børnesygdomme i den første tid. Derved kan nye virksomheder modne deres teknologi og opnå en konkurrencefordel, som til sidst resulterer i, at de overtager markedet fra de store virksomheder.

Et eksempel fra forlagsbranchen er Wikipedia, som slog Encyclopedia Britannica af banen. Da det lykkedes Jimmy Wales at få Wikipedia op at stå, var det pludselig bare meget mere enkelt og også validt at bruge det som leksikon frem for at have flere bind stående på bogreolen med viden, der meget ofte var forældet, så snart det var trykt.

I Danmark har vi også set, hvordan nye forlag, der starter op med udelukkende digitalt fokus, kan tage store markedsandele fra veletablerede forlag. Eksempelvis er det digitale forlag ClioOnline efter blot 10 år på markedet til stede på mere end 90% af landets grundskoler. Ifølge Clio Onlines egen hjemmeside er de Danmarks største digitale undervisningsforlag.

Disruptionstrategi i Praxis

Læremiddelforlaget Praxis (tidligere Erhvervsskolernes Forlag) udvikler og sælger læremidler til primært erhvervsskolerne. Det er et forlag med mere end 100 år på bagen og langvarige kunderelationer. Jeg har arbejdet med de senere års omstilling i Praxis, og derfor kan jeg give et nærmere indblik i, hvordan Praxis har grebet udfordringerne an.

Praxis har brugt EUD-reformen (2015), som løftestang for at gå all in på digitale læremidler samt udvikling af nye forretningsmodeller og samarbejdsformer. Praxis valgte at omsætte de politiske mål i reformen til nogle grundlæggende didaktiske pejlemærker, og udviklede med udgangspunkt i det fundament læremiddelkonceptet praxisOnline.

PraxisOnline omfatter læremidler til alle grundfag i EUD og EUX. Der er tre læremiddeltyper inkluderet, og således er der til hvert fag en interaktiv grundbog med kernestof (webBog), nogle e-læringsforløb med aktiviteter og opgaver (iPraxis), samt en game-app, der primært adresserer kravet om bevægelse (mobilMission). Jeg vil undlade at gå i dybden med det didaktisk konceptuelle her, men dog nævne, at de tre læremiddeltyper bygger på hver sin didaktiske skabelon. Et grundlæggende træk ved praxisOnline er også, at lærerne har vidtrækkende muligheder for at tilpasse materialerne, og lærerne bliver i hverdagen medproducenter af læremidlerne. Samtidig kan læremidlerne deles og dermed udvikles i fællesskab i lærerteamet.

Med praxisOnline ændrede forlaget fundamentalt ved både produktionsmetoden og den grundlæggende leverance. I stedet for at producere enkelte læremidler alene med udgangspunkt i en forfattergruppes idéer, arbejder man nu som nævnt med didaktiske skabeloner, hvilket skaber ensartethed i produktrækken. I stedet for at sælge og markedsføre enkelte læremidler, samler man dem nu som ‘pakker’ i licensbaserede abonnementer, der populært sagt ligner en ‘Mofibo-løsning’. Dermed går man fra at sælge produkter til at sælge en service, hvor man sikrer digitale læremidler til hele fagpakken (og inklusiv implementering, support osv). Begge dele matcher det forhold, at det i højere grad er skolernes ledelser, man handler med, og et afgørende træk i dialogen med ledelserne er, at reformlæremidlerne kan være et hjælperedskab i implementeringen af reformen, da konceptet er grundlagt på reformens målsætninger.

Praxis valgte også at afprøve en ny partnerskabsmodel. Forlaget indgik forlods nogle forpligtende samarbejdsaftaler med skolerne. De skoler, der takkede ja, fik plads i en styregruppe, som løbende fulgte projektet. Her blev den grundlæggende konceptidé præsenteret og diskuteret, ligesom udfordringer og løsningsmuligheder løbende blev vendt. Partnerskabet betød, at skolerne fik større indflydelse på læremidlerne, og forlaget fik en nemmere adgang til skolerne og kunne i praksis afprøve forskellige idéer undervejs i udviklingsprocessen.

Partnerskolerne betalte et økonomisk indskud i form af forudbetalt licens. På den måde fik forlaget både udviklingsmidler og en klar tilkendegivelse om, at skolerne ønskede konceptet. Endelig allokerede partnerskolerne et halvt årsværk i timer som forfatterressource, og forlaget kunne løbende spørge ud i partnerkredsen efter forfattere alt efter hvilket fag, man var i gang med. Denne konstruktion har også betydet, at forfatterkontrakter er tegnet med skolerne i stedet for med privatpersoner, og det er skolerne, der får udbetalt royalty.

Endelig har Praxis udvidet sin produktrække, og forlagets indtjening kommer ikke længere kun fra læremidlerne. Man tilbyder nu også konsulentydelser til skoler, som ønsker nyt LMS (Lærings Management System). Praxis tilbyder at opsætte et LMS, som er kompatibelt med praxisOnline, og dermed har man nu to forskellige produkter, der fungere hver for sig, men i fællesskab supplerer og styrker de hinanden.

En væsentlig forudsætning for at gøre, som Praxis har gjort, er først og fremmest et mangeårigt tæt samarbejde med skolerne, som gennem flere år også har omfattet at støtte skolerne i deres digitaliseringsproces. Kunde og producent har dermed været på vej gennem digitaliseringen sammen. Dernæst har et tidligere produkt Undervisningsbanken, som omfatter e-bøger i kapitler, der kan sammensættes frit i digitale kompendier, været med til at bane vejen for digitale læremidler på Erhvervsskolerne. Undervisningsbanken har været i produktrækken siden 2007. Endelig fusionerede forlaget i 2014 med it-virksomheden Itai, som gennem flere år har serviceret skolerne inden for LMS-løsninger, og da EUD-reformen blev varslet, havde forlaget allerede en stor og velkørende it-afdeling.

Hvor fører det os hen?

Som nævnt indledningsvis er markedet ikke stabilt, og det store spørgsmål er, hvad der viser sig at bære i længden, og dermed hvor vi er på vej hen? Det vil jeg lade stå her som åbne spørgsmål, men jeg vil afslutningsvis ridse nogle aktuelle tendenser op, som jeg mener er væsentlige her ved indgangen til 2017:

  • I Praxis-modellen har skolerne fået mere indflydelse på læremidlerne, og samtidig har Praxis fået tættere relationer til kunderne.
  • Læremidlerne er didaktiseret som udgangspunkt fra forlaget, men de er åbne, så lærerne kan tilpasse dem. Lærerne bliver derved medskabere af læremidlerne (dette tilbyder mange forlag, som leverer digitale læremidler – i større eller mindre grad).
  • Forlag med mange digitale læremidler går fra at levere produkter til at levere en læremiddel-service.
  • Selvudgivermarkedet er i kraftig vækst, men læremiddelforlagenes licenssalg til skolerne gør det pt svært for en selvudgiver at afsætte et enkelt læremiddel i markedet, hvilket igen kan gøre det attraktivt at samarbejde med et forlag.

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Vil du skrive en grundbog? | IntoLearning - […] Forlagene er af flere årsager truet på eksistensen i disse år, og derfor vil de være tilbøjelige til at…
  2. E-læring som innovationsbooster | IntoLearning - […] Uanset hvad der berettiger en virksomhed, og hvorfor den er opstået, så vil dens eksistensgrundlag til stadighed blive udfordret…

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

First movers choice

Vær den første
der får besked om nyt blogindlæg.
Kom med på min mailliste.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev.

First movers choice

Vær den første
der får besked om nyt blogindlæg.
Kom med på min mailliste.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This