Mange muligheder med MOOCs

15. FEBRUAR 2017  I  By Karin Eckersberg

Du kender sikkert allerede til MOOCs – universiteternes gratis og åbne online kurser. Men ved du også, hvordan MOOCs kan skabe værdi i en virksomhed? I dette indlæg får du både grundlæggende info om MOOCs og mine fem konkrete og værdiskabende idéer til virksomheds-MOOCs.

Hvordan startede det?

MOOCs (Massive Open Online Course) opstod i 2008, da University of Manitoba i USA udbød et kursus om konnektivisme: Connectivism and Connected Knowledge for alle interesserede. Konnektivisme er kort fortalt et læringssyn, som George Siemens få år før formulerede i sin banebrydende artikel: Connectivism: A Learning Theory for the Digital Age (2005). George Siemens pegede på, at de traditionelle læringsteorier ikke kan forklare læring i en digital tidsalder. Ifølge Siemens er læring noget, der sker i netværk, og viden er noget man får adgang til ved at koble sig til netværket. Det er derfor vigtigt at have de rette forbindelser (connections) til fysiske og digitale netværk og andre fællesskaber.

Her kan du se et interview med George Siemens og hans tanker om læring i netværk i den digitale tidsalder.

Forretningsmodellen

Ved den omtalte første MOOC i USA var der 25 (almindeligt) betalende deltagere og yderligere 2.200 tilmeldte, som deltog gratis. Forretningsmodellen er at lokke deltagerne til med gratis kurser og senere tjene penge på eksamen, når kursisterne ønsker papir på den viden, som de (måske slidsomt) har opnået. Samtidig sparer uddannelsesinstitutionen penge på lokaler og i mange tilfælde også på lærerkræfter.

Er MOOCs disruptive innovation?

MOOCs er blevet anset for at være en disruptive innovation inden for en uddannelsesverden, som traditionelt har været bundet til en fysisk og geografisk placering. Og MOOCs påvirker da også konkurrenceforholdet, idet de institutioner, der tilbyder MOOCs, kan tiltrække online-studerende fra hele verden. Men MOOCs innoverer ikke nødvendigvis undervisningsformen og måden, hvorpå deltagerne lærer noget – det vender jeg tilbage til.

MOOCs er blevet positivt fremhævet for det åbne perspektiv, der tilbyder uddannelse til alle, og som ideologisk projekt på linje med Wikipedia har MOOCs helt klart en høj værdi for både samfund og de mennesker, som af den ene eller anden grund ikke har adgang til viden og uddannelse. Kritikere har stillet spørgsmålstegn ved, om den brede befolkning har forudsætninger for at studere via universiteternes MOOCs, eller om man her ekskluderer dem, som ikke er vant til at studere på dette niveau.

Forskellige MOOCs

MOOCs har selvfølgelig udviklet sig siden 2008, og man skelner i dag mellem forskellige typer. Jeg vil her særligt fremhæve xMOOCs og cMOOCs.

Formålet med xMOOCs er at udvide uddannelsesinstitutionens forretning ved at tilbyde undervisning, der rækker ud over institutionens mure (x står for ‘extended’). Undervisningsformen udgøres primært af filmede forelæsninger, individuelle læringsaktiviteter samt automatiseret feedback, og i relation til undervisning og læring er der dermed ikke tale om innovation. Forretningsmodellen synes til gengæld særlig god her, da man nemt kan håndtere rigtig mange deltagere på det samme kursus.

cMOOCs bygger på George Siemens vision om læring i netværk, og i kurserne lægges der op til aktiv deltagelse, interaktion, kommunikation og samarbejde om konstruktion og deling af viden i et digitalt læringsfællesskab (c kommer fra det engelske ord connectivism). cMOOCs kræver pædagogisk facilitering, og da der er en naturlig grænse for, hvor mange studerende en lærer kan håndtere, så er forretningsmodellen ikke helt så fordelagtig som ved xMOOCs.

MOOCs i virksomheder

Det er endnu primært universiteter og videregående uddannelsesinstitutioner, der udbyder MOOCs, men kursusformen er ikke kun spændende i en offentlig uddannelseskontekst. Virksomheder kan lade sig inspirere af George Siemens teori om læring i netværk og høste mange fordele af MOOCs. Ud over de generelle fordele ved digital læring, hvor man sparer på lokaler, forplejning, transport o.l. og samtidig opnår fleksibilitet og stærke læringsformer, er her fem konkrete MOOC-idéer, der kan tilføre virksomheden værdi:

1. Kompetencebro
Når virksomheden oplever et gab mellem kompetencemålene i de officielle uddannelser, og det virksomheden har behov for, kan MOOCs udgøre en ‘kompetencebro’. Dette har en særlig relevans i relation til nyuddannede, men det kan samtidig fungere som efteruddannelse. Med en blandet målgruppe, hvor nogle er stærke på (ny) viden, mens andre er stærke på erfaring, kan man skabe spændende dialog.

2. Rekruttering
En virksomhed, der tilbyder MOOCs inden for specialiserede områder, kan via kurserne få kontakt til potentielle medarbejdere. MOOCs kan være en væsentlig rekrutteringskanal, hvor virksomheden kan få et mere autentisk billede af kandidaternes kompetencer og tilgang til arbejdet, end man kan i de traditionelle og i mange tilfælde floskelprægede ansøgninger.

3. Karriereplanlægning
Når virksomheden ønsker, at medarbejderne på eget initiativ skal kunne undersøge og afprøve sig selv i forhold til ønsker om nye arbejdsopgaver, kan MOOCs udgøre kernen i et åbent kursusudbud med adgang til viden og faglige forbindelser, som støtter de ansattes faglige udvikling og karriereplanlægning.

4. Læringskultur
Ønsker man en læringskultur i virksomheden, hvor medarbejderne hele tiden søger at udvikle sig fagligt, kan man med fordel se nærmere på især cMOOCs. Netop disse MOOCs er en velegnet ramme for læringsfremmende dialog og samarbejde i et fagligt, digitalt fællesskab.

5. Branding
En virksomhed, der tilbyder MOOCs inden for specialiserede kerneområder, vil stå som ekspert i feltet. Får man succes med det, vil det kunne styrke virksomhedens brand betydeligt. MOOCs kan samtidig fungere som content marketing og anvendes som indirekte reklame for virksomheden.

Hvad kræver det?

Afslutningsvis vil jeg pege på tre områder, man især skal forholde sig til, hvis man vil i gang med MOOCs: LMS  (lærings management system), didaktik og facilitering. cMOOCs og xMOOCs stiller forskellige krav på disse områder, og alt efter hvilket formål man har med sine MOOCs, må man vælge mellem disse to former.

LMS
For det første skal man have et LMS, der kan håndtere afvikling af MOOCs. Ved xMOOCs skal LMS’et især kunne streame film i en ordentlig hastighed og kvalitet. Ved cMOOCs skal LMS’et ud over streaming af film også kunne håndtere interaktion og kommunikation mellem deltagerne, og her er mulighed for skriftlig dialog i netværksgrupper væsentligt. Ønsker man at åbne kurserne for deltagere uden for virksomheden, skal systemet også kunne håndtere dette.

Didaktik
For det andet skal didaktikken være indrettet, så man understøtter læringsformen. Ved xMOOCs kan man med fordel udvikle med udgangspunkt i instructional design. Ved cMOOCs skal man tænke i didaktisk design. Du kan læse om de to forskellige typer læringsdesigns i mit blogindlæg: Hvad er instructional og didaktisk design. I relation til didaktisk design kan man fx finde inspiration i Gilly Salmons 5 stage-model, som er en trappemodel, der leder de studerende ind i det digitale og sociale læringsunivers fra introduktion til fuld deltagelse i læreprocessen.

Facilitering
For det tredje skal man overveje facilitering. Ved xMOOCs kan man ofte håndtere dette udelukkende digitalt via sit LMS. Ved cMOOCs har man brug for en underviser, der kan afvikle cMOOCs og ved, hvordan man faciliterer læring i netværk og kender udfordringer og muligheder i den form for læring. Gilly Salmons model, som er nævnt oven for, kan udgøre en støtte til den, der udvikler og faciliterer e-læringen.

0 kommentarer

Trackbacks/Pingbacks

  1. Valg af LMS | IntoLearning - […] virksomheder, nogle er specielt udviklet til formelle kompetencegivende uddannelser og herunder MOOCs (Massive Open Online Courses), og andre er…
  2. 10 fordele ved online kurser | IntoLearning - […] som innovationsbooster Mange muligheder med MOOCs Gamification i […]

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Få inspiration, tips og nyheder fra IntoLearning

Du accepterer samtidig min persondatapolitik.
Se den under fanen 'Om'.

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Få inspiration, tips og gode råd fra IntoLearning

 

Du accepterer samtidig min persondatapolitik. 

Se den under fanen 'Om'.

 

 

Du er nu tilmeldt mit nyhedsbrev!

Pin It on Pinterest

Share This