Indret grundbogen med faglig læsning
30. MAJ 2017 I By Karin Eckersberg
Hvad er vigtigt, når man udvælger stof til en grundbog? Og hvordan organiserer man stoffet? Læs her om et eksempel på grundbogens indretning, som bygger på principper for faglig læsning.
Grundbogen er et hit!
Uanset vi i dag har et meget varieret læremiddellandskab, så er grundbogen stadig et hit og en central genre i både grundskolen og på ungdomsuddannelserne. Grundbogen er fagets bog. Den favner de formelle bekendtgørelseskrav og formidler fagets viden, begreber, metoder, emner og problemstillinger.
Grundbogen er både analog og digital, hvilket selvfølgelig giver indholdet et forskelligt udtryk. Et kendetegn for bogen uanset medie er, at den er opbygget efter et lineært princip, og læseren forventes at tilegne sig indholdet i en særlig rækkefølge. Det grundlæggende princip er altså det samme, selvom funktionaliteter og støttende foranstaltninger er forskellige i det analoge og digitale miljø.
Et andet kendetegn er, at grundbogen kalder på faglig læsning, idet vi her læser for at blive klogere (og fx ikke for at blive underholdt af en god historie).
Grundbogens kendetegn
Grundbogen
- favner de formelle bekendtgørelseskrav
- formidler fagets viden, begreber, metoder, emner og problemstillinger
- er opbygget efter et lineært princip
- kalder på faglig læsning
Didaktisk design
Didaktisk design er et begreb for at udvikle og indrette læremidler og læringsforløb med blik for alle de elementer, der indgår i en læringssammenhæng. Jeg har skrevet om didaktisk design i flere blogindlæg, og hvis du har brug for lidt baggrundsviden her, så kan du fx læse Hvad er instructional og didaktisk design eller Læremidler i skolen. I det følgende vil jeg blot berøre begrebet og ikke gå i detaljer.
I relation til udvikling af læremidler, så omfatter didaktisk design bl.a., at man udvikler tre deldesigns: et videns-, et lærings- og et undervisningsdesign. Når man arbejder med vidensdesign, så handler det om at udvælge relevant og væsentligt stof og arbejde med stoffets organisering og formidling. Læringsdesign handler om pædagogik, motivation, interaktion, arbejdsformer m.m., og helt konkret udvikles opgaver og aktiviteter, som kan støtte elevens tilegnelse af viden. Undervisningsdesign handler om at hjælpe læreren med at planlægge, styre, differentiere og evaluere undervisningen. Lærervejledningen er et centralt element her.
Grundbogens vidensdesign
Det vigtigste, når man udvælger stof til grundbogen, er at skele til bekendtgørelsen og sikrer sig, at alle mål dækkes. Når stoffet er udvalgt, skal det fordeles i nogle kapitler. Hvis hvert kapitel følger en ensartet struktur, vil læseren opleve genkendelighed fra et kapitel til det næste, hvilket generelt letter arbejdet med at afkode informationerne.
På forlaget Praxis har jeg været med til at udvikle et koncept for et vidensdesign, der støtter en undervisning i faglig læsning. Konceptet tager udgangspunkt i ‘læseloven’, som Elisabeth Arnbak er ophavskvinde til.
Læseloven
§1 Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!
§2 Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser!
§3 Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!
§4 Du skal tekstens viden til din egen!
Læseloven foreskriver nogle opgaver før, under og efter læsningen, og disse opgaver blev omdannet til forskellige elementer i grundbogen. Neden for kan du se disse elementer listet i relation til læseloven som et eksempel på, hvordan man kan organisere grundbogens vidensdesign. Se også den grafiske oversigt sidst i indlægget. Vær opmærksom på, at eksemplet alene omhandler organisering af stoffet, selvom formidling er en lige så stor del af vidensdesignet.
Før læsning
§1 Du må ikke gå i gang med at læse, før du har gjort din hjerne parat til at lære nyt!
Anslag
Kapitlets tema/emne slås an i et praksisperspektiv. Læseren præsenteres fx for et autentisk, relevant og nærværende problem, som skal løses, og derigennem skabes der en god grund til at gå i gang med læsningen.
Forforståelse
Læseren skal have noget at knytte den nye viden an til, og derfor skal opmærksomheden henledes på, hvad han allerede ved om emnet. Det kan fx gøres ved at give ham en opgave, hvor løsningen kræver, at han tænker på temaet/emner eller noget, som er beslægtet med det.
Intro til kapitlet
Læseren skal vide, hvad kapitlet handler om, og hvordan det er bygget op. Begge dele er med til at skabe forståelse og overblik, ligesom det giver en konkret forventning om teksten.
§2 Du skal vide, hvad du skal bruge teksten til, før du læser!
Faglige mål
Læseren skal præsenteres for det eller de faglige mål, som ligger til grund for læsningen, hvilket også er med til at give læringen et konkret sigte. Faglige mål bør som hovedregel nedbrydes i mindre og mere konkrete læringsmål i et sprog, som læseren forstår.
Læsenøgle
Læseren har brug for fokus og koncentration i læsningen, og han skal vide, hvad der er det allervigtigste. Det kan peges ud ved fx at stille nogle spørgsmål, som læseren skal kunne svare på efter læsningen.
Under læsning
§3 Du må ikke springe ord og begreber over, du ikke forstår!
Faglige ord
Med det rette ordkendskab har læseren grundlæggende lettere ved at forstå teksten, og læseren præsenteres derfor indledningsvis for nye, ukendte ord, som er væsentlige for det konkrete tema/emne
Eksempler
En tekst, der udelukkende er teoretisk, er meget svær at afkode. Det er i den sammenhæng en hjælp med eksempler og cases, som kan anskueliggøre det teoretiske.
Opsummering
Teksten opsummeres. Vær ikke bange for gentagelser – de er blot med til at forstærke læringen.
Efter læsning
§4 Du skal gøre tekstens viden til din egen!
Læseforståelse
Det kan være en stor støtte i læseprocessen at få mulighed for at tjekke, om man har forstået det væsentligste. Her kan spørgsmålene fra en læsenøgle bruges, eller der kan laves en quiz, hvor læseren kan tjekke sine svar.
Opgaver/aktiviteter
Den nye viden skal anvendes i praksis fx ved at løse relevante opgaver. Her kan man evt vende tilbage til problemet fra kapitlets indledning.
Lærings- og undervisningsdesign
I arbejdet med vidensdesignet kommer man naturligt til at reflektere over både lærings- og undervisningsdesign, fx når man overvejer, hvilke opgaver og aktiviteter, der skal støtte elevens tilegnelse af viden. Som regel vedtager man nogle gennemgående principper, fx at arbejde kreativt, at støtte kravet om bevægelse, eller at den røde tråd skal være praksisnær undervisning. Disse beslutninger kan så igen have konsekvenser for vidensdesignet, og derfor er processen altid iterativ.
Mere info
Vil du vide mere om at udvikle grundbøger, så er blogindlægget Vil du skrive en grundbog måske også noget for dig. Det handler om processen fra idé til produkt, om at samarbejde med et forlag eller selv udgive læremidler.
Opsamling – grafisk oversigt
Neden for er alle elementer i grundbogens vidensdesign listet op i grafisk oversigt:
0 kommentarer